Åbningstider
Hverdage kl. 10-16
Weekend kl. 10-17
Aftenåbent fredag den 21. november
Når dagen går på hæld, går mange dyr til køjs, mens andre vågner og tager ud på eventyr i mørket – vil du med? Nu kan du nemlig få et helt særligt indblik i natdyrenes hemmelighedsfulde liv, når vi holder åbent heeelt til kl. 21 fredag den 21. november.
Husk din lommelygte! For det er aldrig til at vide hvem eller hvad, der gemmer sig i mørket. Nogle af dem, du dog med sikkerhed kan møde, er vores søde guider, der går rundt i udstillingen hele aftenen.
Dét øjeblik du træder ind i Randers Regnskov, ledes tankerne hen til en eventyrlig verden med brusende vandfald, sagnomspundne tempelruiner og vilde dyr. Luften er varm, fugtig og fyldt med lyde og lugte, fuldender oplevelsen af at være der selv
– at være midt i den tætte, frodige regnskov.
Eventyret fortsætter under åben himmel, hvor du vil møde store, majestætiske rovdyr på klos hold, rejse tilbage i tiden og opleve fortiden i nutiden.
Så kig endelig forbi! #vielskergæster