Åbningstider
Hverdage kl. 10-16
Weekend- og helligdage kl. 10-17
VIGTIG INFO: Randers Regnskov lukker kl. 15.00 lørdag den 13. juni 2026 grundet privat arrangement.
Fredag den 19. juni står vores dygtige guider klar til at byde dig velkommen til en aften fyldt med vilde fortællinger og spændende historier om den tropiske regnskov – og ikke mindst en lækker buffet med efterfølgende knasende sprøde snacks til dessert!
Book din plads til vores åbne rundvisning med spisning på [email protected] senest tilmelding 12. juni.
Dét øjeblik du træder ind i Randers Regnskov, ledes tankerne hen til en eventyrlig verden med brusende vandfald, sagnomspundne tempelruiner og vilde dyr. Luften er varm, fugtig og fyldt med lyde og lugte, fuldender oplevelsen af at være der selv
– at være midt i den tætte, frodige regnskov.
Eventyret fortsætter under åben himmel, hvor du vil møde store, majestætiske rovdyr på klos hold, rejse tilbage i tiden og opleve fortiden i nutiden.
Så kig endelig forbi! #vielskergæster
Som skovvagt lærer du alt det, der skal til for at færdes trygt i junglen: at spotte dyrene, passe godt på dem, forstå naturen og være en god kammerat i et stærkt fællesskab.
Alt dette kan du også lære, når du bliver en ægte skovvagt i Randers Regnskovs nye sommerskole. Her får du mulighed for at prøve kræfter som dyrepasser, lære om naturens fascinerende sammenhænge og få et helt unikt kig bag kulisserne.
Sammen med andre børn, som deler din interesse for dyr og natur, bliver du til sidst en vaskeægte skovvagt og rollemodel for naturen - præcis som vores seje skovvagter i Bigai, som hver dag gør en kæmpe indsats for at passe på regnskoven i Ecuador.