FAQ

Den tropiske regnskov ligger i et 5.000 km bredt bælte 28° nord og 28° syd for Ækvator. Der findes altså regnskov i både Mellem- og Sydamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien. Det største sammenhængende område er Amazonas i Sydamerika, der udgør 6.8 millioner km2. Det svarer til 158 gange Danmarks areal.

Den tropiske regnskov dækker i dag et areal på omkring 750-800 millioner hektar. Det svarer til kun 5-6 % af jordens landoverflade. Alligevel er regnskoven hjemsted for over halvdelen af verdens dyre- og plantearter. Biodiversiteten er altså meget høj i en tropisk regnskov.

Regnskoven fældes bl.a. for at gøre plads til veje, landbrug, plantager, olie- og minedrift.

Det ved man ikke med sikkerhed! Man regner dog med, at der i dag forsvinder omkring tre gange Danmarks areal om året. Den tropiske regnskov dækkede oprindeligt 14 % af jordens landoverflade. I dag dækker den, som tidligere nævnt, kun 5-6 %. Det er altså næsten 2/3 af den oprindelige regnskov, der er forsvundet.

Der er flere grunde til, at regnskoven fældes. En af de største trusler er landbrug. Ved at dyrke jorden kan de lokale landmænd tjene penge på afgrøderne. Men for at kunne dyrke jorden, må de først fælde regnskoven for at gøre plads til markerne. Det bliver dog en kort fornøjelse. Jorden i en regnskov er nemlig meget fattig på næringsstoffer sammenlignet med en dansk jord. Næringsstofferne bliver derfor hurtigt ”brugt op”, og jorden udpines – og så må landmændene fælde et nyt stykke regnskov til ny langbrugsjord.

Problemet ved olie- og minedrift er ikke alene, at regnskoven fældes. Det medfører også en enorm forurering af området og dets floder.

Der fældes også regnskov for at gøre plads til plantager med f.eks. oliepalmer, gummi- eller kakaotræer eller det værdifulde teaktræ.  I modsætning til den tætte regnskov er det nemt at bevæge sig rundt i plantagerne. Det er derfor også lettere at høste afgrøderne. Ulempen ved plantager er ikke blot, at regnskoven fældes for at gøre plads til dem. Plantager er mere modtagelige overfor plantesygdomme og skadedyr, fordi alle planterne i en plantage er ens. Bliver en plante syg, bliver de som regel alle syge. Der er desuden ikke ret mange levesteder for dyr i et område med kun én slags planter.

Selvom jorden i en regnskov er fattig på næringsstoffer, kan den indeholde store mængder guld og råolie. Det vil mine- og olieselskaberne gerne have fingrene i, da det er mange penge værd. De fælder derfor regnskoven for at få adgang til det. Et andet problem er, at selve udvindingen af guldet og olien efterlader en masse forurening. For at udvinde guldet anvendes kviksølv og andre kemikalier, der ofte ender i floderne.  Når naturgassen afbrændes under olieudvindingen, frigives der store mængder CO2, der også er skadeligt for miljøet.

Den tropiske regnskov er et af jordens ældste økosystemer. I Sydøstasien har der f.eks. været regnskov de samme steder i op til 100 millioner år. Regnskoven var der altså også, da dinosaurerne levede. De dyr og planter, der lever her, har derfor gennem millioner af år tilpasset sig til at leve under de helt særlige forhold, der er i en regnskov. Mange af dem kan derfor ikke leve andre steder end i regnskoven. Forsvinder deres levesteder, forsvinder de også. Arterne er desuden dybt afhængige af hinanden, så hvis bare én art forsvinder, vil mange andre arter blive påvirket.  

Kvinde fra Verde Sumaco stammen i Ecuador med en rigtig lækkerbisken - store, fede billelarver.

Der lever i dag omkring 150 millioner mennesker i verdens regnskove. Nogle af dem lever i moderne storbyer som f.eks. Manaus i Brasilien. Andre lever i små samfund i tæt samspil med naturen - de er afhængige af regnskoven for at overleve. Her kan de finde stort set alt, hvad de har brug for: Mad, medicin, redskaber, byggematerialer m.m. Hvis regnskoven forsvinder, mister disse mennesker hele deres eksistensgrundlag, og en stor og meget værdifuld kulturarv vil gå tabt.

Hvis al regnskov blev fældet i morgen, er der ingen, der helt ved, hvad der vil ske med klimaet. Der er dog ingen tvivl om, at der vil ske klimaændringer lokalt – altså i de lande, hvor regnskoven vokser. Regnskovene stabiliserer nemlig klimaet, både ved at holde temperaturen stabil og ved at sørge for, at der ikke sker så store udsving i, hvor meget regn, der falder. Temperaturen vil derfor begynde at svinge mere, og regnen vil falde mere uregelmæssigt i forhold til nu, hvis regnskoven forsvinder. Desuden er skovene med til at holde på jorden, så der ikke sker erosion og jordskred under de kraftige regnskyl. På længere sigt vil der opstå ørken, hvor der engang voksede regnskov. Det skyldes, at jorden i en regnskov er meget næringsfattig. Fældes regnskoven, vil regnen derfor hurtigt skylle alle næringsstofferne væk, og så er det næsten umuligt for nye planter at spire og overleve.

Udover at have stor betydning for det lokale klima, har regnskovene også betydning for det globale klima. De fungerer nemlig også som reservoir for store mængder kulstof. Hvis man fælder regnskoven og brænder træet af, frigives der altså store mængder CO2 til atmosfæren, hvilket er medvirkende til den globale opvarmning. Man har regnet ud, at afskovningen i de tropiske egne står for ca. 15 % af de samlede menneskeskabte CO2-udledninger.

Mange tror, at den ilt, vi indånder, kommer fra regnskoven. Mange tror derfor også, at vi alle bliver kvalt pga. iltmangel, hvis regnskoven forsvinder. Det lyder måske umiddelbart rigtigt. Det er jo de grønne planter, der laver en del af den ilt, som både mennesker og dyr indånder for at overleve. Dog er regnskoven et lukket økosystem. Det betyder, at den ilt, der laves af planterne om dagen gennem fotosyntesen, bliver brugt igen om natten, når planterne laver respiration. Planterne laver altså ikke et overskud af ilt. Der er mange grunde til, at vi skal bevare regnskoven, men truslen om en langsom kvælningsdød er ikke en af dem - heldigvis!

En tropisk regnskov ser grøn og frodig ud. Planterne har gode betingelser med masser af varme, sollys og vand. Der er til gengæld næsten ingen næringsstoffer i jorden. Bliver regnskoven fældet, vil regnen derfor hurtigt skylle næringsstofferne væk og efterlade området som en ørken. Det er derfor næsten umuligt for nye regnskovsplanter at spire og gro – dels fordi der ikke er noget næring til dem, og dels fordi de ikke har mulighed for at få skygge. De fleste planter i regnskoven har tilpasset sig til et liv i skygge og kan derfor ikke tåle direkte sollys. Regnskoven er desuden, som tidligere nævnt, et meget gammelt økosystem, der har taget millioner af år at udvikle. Uden næring, skygge og tid er det derfor ikke muligt at plante ny regnskov, hvis den først er forsvundet.

Verdens regnskove er hjemsted for over halvdelen af verdens dyre- og plantearter.

Fordi det er det mest fantastiske økosystem, der findes! Over halvdelen af verdens dyre- og plantearter lever i regnskoven. Forsvinder regnskoven, forsvinder de sandsynligvis også. Verden vil dermed blive et meget mere artsfattigt sted. Og jo færre arter der er, jo mindre modstandsdygtig er naturen overfor fx klimaforandringer m.m.

Der lever, som tidligere nævnt, også omkring 150 millioner mennesker i verdens regnskove. Mange af dem lever i et tæt samspil med naturen og er dybt afhængig af regnskovens mange ressourcer. Hvis regnskoven forsvinder, mister disse mennesker hele deres eksistensgrundlag, og en stor og meget værdifuld kulturarv vil sandsynligvis gå tabt.

Endelig får vi en stor del af vores hverdagsprodukter fra regnskoven: Frugt, træ, gummi m.m. Meget af den medicin, vi kender i dag, er desuden udviklet fra planter i regnskoven. Og da vi kun har undersøgt en brøkdel af de mange medicinplanter, der findes i regnskoven, er der stadig meget viden at hente. Men denne viden og dermed muligheden for at udvikle ny medicin går tabt, hvis regnskoven forsvinder.  Så der er mange grunde til at bevare regnskoven.

Mange tror, at man ikke må bruge regnskovens mange værdifulde ressourcer. Det må man gerne, så længe det gøres på en bæredygtig måde.

Træ fra regnskoven er ikke bare smukt. Det er også meget hårdt og dermed meget holdbart. Det gør det velegnet til at lave f.eks. møbler af. Køber du produkter (møbler, brædder, papir m.m.) lavet af regnskovstræ, skal du kigge efter FSC-mærket. Hvis træet er mærket med FSC-mærket, kommer træet nemlig fra skove, hvor der er taget hensyn til både plante- og dyrelivet og de mennesker, der bor i regnskoven. I en FSC-skov bliver der heller ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere – FSC-mærket træ er altså bæredygtigt træ. Det samme gælder produkter lavet af rågummi. Rågummi laves nemlig af saften fra et regnskovstræ, der kaldes gummitræet.

Du kan selv være med til at bevare verdens regnskove.

Du kan også passe på regnskoven ved at undgå produkter med palmeolie i. En af grundene til, at regnskoven fældes, er nemlig for at gøre plads til at lave plantager med f.eks. oliepalmer. Det er dog lettere sagt end gjort. Der kan nemlig være palmeolie i en lang række hverdagsprodukter som f.eks. shampoo, sæbe, creme, chips, kager m.m. Endelig kan du støtte eller melde dig ind i de organisationer, der gør en stor indsats for at beskytte og bevare verdens regnskove. Det kan f.eks. være Verdensnaturfonden og Verdens Skove.

Naturbevarelse og bæredygtighed har altid været en af Randers Regnskovs vigtigste mærkesager – både lokalt og i verdens tropiske regnskove. Randers Regnskov støtter derfor en række forskellige naturbevarelsesprojekter rundt om i verden.

I 2004 indgik Randers Regnskov et samarbejde med en indianerstamme i regnskovsområdet Verde Sumaco i Ecuador, Sydamerika. Samarbejdet går bl.a. ud på, at Randers Regnskov støtter indianerbørnenes skolegang mod, at stammen lover at holde olie- og mineselskaber, plantagefirmaer, krybskytter m.m. ude af det 30.000 hektar store regnskovsområde. For at stammen skal klare sig i fremtiden, er det vigtigt, at børnene går i skole. Men det er ikke alle, der har råd til det. Det er dyrt for forældrene at købe bøger, blyanter og papir til børnene. Gennem samarbejdet sikrer Randers Regnskov, at børnene får de undervisningsmaterialer, der er nødvendige for deres uddannelse.

I 2013 øgedes indsatsen i Ecuador. Her købte Randers Regnskov 620 hektar uberørt regnskov i regnskovsområdet Bigay, der ligger op ad nationalparken Sumaco Galeras. Midlerne til at opkøbe jorden kom fra Randers Regnskovs Naturfond, der blev dannet i 2010, og som har til formål at styrke indsatsen for at bevare truede dyre- og plantearter samt hele økosystemer – både lokalt og globalt.  

Læs mere om Randers Regnskovs naturbevarende arbejde her.

Randers Regnskov støtter bl.a. indianerbørnenes skolegang i Verde Sumaco stammen, Ecuador.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)