Kongegribben er landet!

Den er både stor, iøjefaldende og omgivet af masser af mystik, og nu kan du for første gang nogensinde opleve den på helt tæt hold i Randers Regnskov – og vi mener helt tæt hold!

Tidligt denne morgen blev vores to nye kongegribbe sat på fri vinge i den sydamerikanske kuppel, og de har taget rigtig godt imod deres nye omgivelser. Her vil de nyde deres otium – de er nemlig et aldrende ”ægtepar” fra årgang 1984 og 1985 henholdsvis.

Kongegribbe er kendt for deres rolige gemyt, og det er en god egenskab at have, når man skal dele tilværelsen med de frække og til tider lunefulde springtamariner. Selve kongegribben har et vingefang på næsten 2 meter, afholder det ikke de små aber fra puste sig op og fortælle de nye beboere, at de fortsat har store planer om at bestemme. Og det ser heldigvis ud til, at kongegribbene er helt indforstået med det.

Vil du vide mere om kongegribben?

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)