Et af verdens mest sjældne dyr flytter ind

Fredag den 17. maj flytter der lidt af en verdenssensation ind i Randers Regnskovs sydamerikanske kuppel. Det drejer sig om den uhyre sjældne vorteøgle Heloderma horridum charlesbogerti.

I naturen lever denne prægtige øgle kun i Rio Motagua dalen i det Østlige Guatemala, hvor bestanden er på under 200 individer. Til sammenligning findes der omkring 1.600 vildtlevende kæmpepandaer!
 
Vorteøglerne, der flytter ind i Randers Regnskov, er de eneste af arten i Europa. Dyrene, der kom hertil efter at være blevet konfiskeret af myndighederne hos en privat samler, har indtil nu gået hver for sig, så det bliver lidt spændende at se, hvordan de reagerer, når de sættes sammen.

Læs mere om Charlesbogerti vorteøglen her.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)