Violetkindet turako

Musophaga violacea

Den violetkindede turako hører til gøgefuglene ligesom den danske gøg. Den er omkring 40 cm lang og har en lang hals og lange halefjer. Dens fjerdragt er overvejende lilla og vingerne er røde, men det ses kun, når den flyver. Den lever hovedsageligt af frugter som sluges hele. De kan sluge frugter på størrelse med store vindruer.

Biologi

Den violetkindede turako lever ofte i flok og lader sig ofte glide fra træ til træ i skoven. Turakoer er gode til at klatre i træer og deres unger er i stand til at forlade reden, længe før de kan flyve. Ungerne har små kløer på vingerne, som de kan bruge til at klatre i træer med. De kan derved følge de voksne rundt i træerne.

Fjerene på vingens underside har et rødt pigment turacin, der er unikt for turakoer. Hvis man tager en rød fjer fra en turako og rører den rundt i et glas vand, vil vandet bliver lyserødt.

Dette røde farvepigment består af omkring 6% kobber, og man har regnet ud, at en turako skal spise omkring 20 kg frugt for at få kobber nok til farve hele fjerdragten. Det tager da også en unge et helt år at udvikle den samme farve som de voksne.

Turakoer lever af frugter, blade, blomster, insekter og bær. Den spiser ofte bær, der er særdeles giftige for mennesker. Den violetkindede turako foretrækker forskellige slags vilde figenfrugter.

Relation til mennesker

Mange steder i Afrika anses turakoer for at være en pest. De lever i flokke og de spiser meget. Det kan gå hårdt ud over frugtplantager eller private haver. I vild natur er turakoerne dog meget vigtige frøspredere.

Violetkindet turako

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)