Biologi
Et sæt store, stirrende øjne kan være frygtindgydende for de mange lækkersultne rovdyr, der ville nyde at æde en så stor og saftig sommerfugl som ugleøjesommerfuglen. Med et vingefang på 20 cm er den nemlig én af Sydamerikas største sommerfugle. Vingernes overside er blålig, mens undersiden er brun med en stor, gullig plet på hver vinge, der til sammen ligner et par store rovdyrøjne.
Disse øjenpletter fungerer som et effektivt forsvar for ugleøjesommerfuglen. Føler den sig truet, breder den vingerne ud, hvorved de stirrende ”øjne” kommer til syne. Synet af disse gør, at rovdyret ofte vil tænke sig om en ekstra gang, inden det angriber, hvilket lige præcis giver sommerfuglen tid nok til at slippe væk.
Det er ikke kun den voksne ugleøjesommerfugl, der har en effektiv kamuflage. Det har flere af dens øvrige livsstadier også. I sin livscyklus gennemgår ugleøjesommerfuglen fire stadier: Æg, larve, puppe og sommerfugl. Efter befrugtningen lægges æggene på et blad, hvor de limes fast med et uhyre klæbrigt sekret udskilt af hunnen. Sekretet gør det nærmest umuligt at adskille æggene fra det blad, de er lagt på. Æggene er desuden beskyttet af en voksholdig skal, der forhindrer dem i at udtørre.
Efter ganske få uger klækker æggene og bliver til 10-12 cm lange grønne larver med gule striber, der falder godt i med de grønne omgivelser. I larvestadiets slutfase ændrer larverne farve og bliver brune, idet de bevæger sig væk fra de grønne blade til et område, hvor grene og visne blade dominerer. Her forankrer de sig og danner en puppe, der til forveksling ligner et sammenkrøllet, vissent blad.
Sådan kan de hænge i op til tre uger, hvorefter deres endelige forvandling til en smuk sommerfugl sker. I minutterne herefter er sommerfuglene meget sårbare, da deres vinger først skal foldes ud og tørre, før de er i stand til at flyve væk. Dette kan tage adskillige nervepirrende minutter.
Selvom ugleøjesommerfuglen er god til at kamuflere sig, er det ingenting i forhold til andre arter. Der findes et væld af smukke sommerfuglelarver, der varierer meget i både farve og form. Larverne hos visse arter (bl.a. Papilio troilus) har endda udviklet øjenpletter og er samtidig i stand til at puste deres hoved op, så de kommer til at ligne en slange!
Der findes dog også arter, der gør noget andet: De får hjælp fra myrer! Myrerne tiltrækkes ved, at sommerfuglelarverne udsender en særlig duft og efterfølgende lokker dem til at blive ved at lave honningdug til dem – et sødt, sukkerholdigt sekret, som myrerne elsker. Faktisk er myrerne så vilde med dette sekret, at de gør sit ypperste for at passe på larverne, så de kan lave mere honningdug til dem.
Ugleøjesommerfuglen er hovedsageligt aktiv om natten, hvor den flyver rundt og søger efter en bid mad at spise. Dens spisevaner hører ikke til blandt de mest appetitlige! Ugleøjesommerfuglen lever nemlig af rådden frugt og afføring fra andre dyr. Maden suges op med snabel, der sidder rullet sammen foran på hovedet, når den ikke er i brug.
Om noget er spiseligt eller ej, afgøres ved hjælp af smagssansen, der hos sommerfugle, generelt, sidder på fødderne. Ligesom alle andre insekter har sommerfugle seks ben, og for enden af hvert af disse sidder særlige sanseorganer, som sommerfuglene kan smage med. Faktisk er sommerfugles smagssans godt 200 gange så fintfølende som menneskets. De behøver derfor blot at lande på noget for at finde ud af, om det er værd at stikke snablen i.