Biologi
Hvor kommer vi fra? Hvordan hænger det hele sammen? Det er et stort og indviklet emne, som vi muligvis aldrig får belyst til fulde, men med opdagelsen af træspidsmusen er vi kommet et skridt nærmere svaret. Træspidsmusen ligner til forveksling et egern. Den har en stor, busket hale, og dens bevægelser er hurtige som egernets. Selv dens videnskabelige navn Tupaia betyder egern på malaysisk, men den er faktisk slet ikke i familie med egernet.
Træspidsmusen er derimod beslægtet med to så forskellige dyregrupper som spidsmus og aber. Selvom der ikke er mange ydre lighedstræk mellem særligt den sidstnævnte gruppe og træspidsmusen, er hjernens anatomi og størrelse i relation til kropsstørrelsen forbavsende ens hos de to. Det ledte forskerne til at konkludere, at de første aber på jorden må have en fælles forfader med træspidsmusen, der således menes at være en slags ”missing link” mellem spidsmus og nutidens aber.
I dag findes der knapt 20 arter af træspidsmus, der alle lever i de tropiske områder af det sydøstlige Asien. Fælles for dem alle er deres specielle form for yngelpleje – eller mangel på samme. I modsætning til deres nærmeste slægtninge, der bruger næsten alle deres ressourcer på at sikre ungernes overlevelse, har moderen hos træspidsmusen ikke meget at gøre med sine unger. Faktisk gider hun ikke engang have dem boende i samme rede som sig selv. Hun bygger i stedet en separat rede til dem et stykke væk. Det kan være i et hult træ, under rødder på skovbunden eller i gamle, forladte reder fra andre dyr.
Så snart hun har født ungerne, stikker hun af og besøger dem herefter kun én gang hvert andet døgn og da kun i 5 min. ad gangen! Fra ungerne fødes til de fravænnes tilbringer hun derfor samlet kun 1½ time sammen med dem. Moderen har altså intet socialt forhold til ungerne, og bliver derfor nødt til at duftmærke dem med urin, eller det der er værre, for overhovedet at kunne genkende dem!
Der fødes normalt 1-3 unger ad gangen, og ved fødslen er de både nøgne, blinde og døve. Hørelsen udvikles efter 10 dage, mens synet først for alvor udvikles efter 20 dage. Det virker uansvarligt at lade så små og sårbare unger være uden opsyn i størstedelen af deres opvækst. En forklaring kan være, at ungerne ikke er nær så lette for fjenderne at opspore, når de ikke bor sammen med forældrene. Én af træspidsmusens vigtigste former for kommunikation er nemlig duft. Voksne dyr har to veludviklede duftkirtler – én på halsen og en analkirtel – som de bruger flittigt. Træspidsmus danner par, og han og hun kommunikerer sammen ved at udsende forskellige former for dufte. Forældrene er derfor forholdsvis lette af opsnuse.
Ni øl på en aften er mere end rigeligt til at give de fleste en lille fjer på. Ikke desto mindre er dét, hvad den malaysiske træspidsmus (Ptilocercus lowii) indtager aften efter aften, hvis man ser på alkoholindholdet i dens føde. Denne træspidsmus lever udelukkende af nektar fra en blomstrende palme. Gærceller i blomsterne gør, at nektaren kan indeholde op til 3.8 % alkohol, hvilket er den højeste koncentration af alkohol fundet i naturlig føde. Det utrolige er, at træspidsmusen ikke synes at blive påvirket af det store alkoholindtag. Hvorfor, er forskerne nu ved at undersøge!
De fleste øvrige arter af træspidsmus spiser dog så godt som alt men foretrækker insekter og frugt. De går dog heller ikke af vejen for at spise æg og andre mindre dyr som firben og mus. Selvom træspidsmusen tilbringer det meste af sin tid oppe i træerne, søger den mod skovbunden, når den skal finde føde. Her bruger den sin lange, spidse næse med den veludviklede lugtesans til at rode rundt i jorden og de visne blade i håb om at finde orme og insekter, den kan spise.
Når maden skal ud af den anden ende, er der visse arter af træspidsmus (fx Tupaia montana), der bruger en særlig kødædende plante ved navn kandebærer som toilet. For at fange insekter har planten en kande, der er fyldt med fordøjelsesenzymer. Insekterne lokkes til ved en sukkerholdig nektar, der udskilles fra kandens ”låg”. Men det er ikke kun insekter, der kan lide nektar. Det kan træspidsmusen også. For at få fat i nektaren må træspidsmusen sætte sig på kandens åbning. Lige før den spiser, skiller den sig først af med afføringen, så der er plads til mere nektar, og det ryger lige ned i kanden. Træspidsmusens afføring er spækket med næring, som planten kan få stor gavn af.
