Biologi
Da den spanske historiker og forfatter Oviedo y Valdés satte sin ben i 1500-tallets Centralamerika, mødte han et særpræget dyr, som han mente måtte være det grimmeste og mest uduelige dyr på denne jord – han havde mødt det totåede dovendyr!
Man kan mene, hvad man vil om dets udseende, men dovendyret er et fascinerende væsen, der ved en lang række unikke tilpasninger til livet i regnskoven har formået at overleve som art i millioner af år på trods af sin legendariske langsomhed. Det er ikke uden grund, at dovendyret har fået sit navn. Ud af døgnets 24 timer er det kun vågen i 4-5 af dem, og med en tophastighed på 4 meter i minuttet må dovendyret være blandt verdens langsomste dyr.
Når man er så langsom som dovendyret, er det vigtigt ikke at tiltrække sig uønsket opmærksomhed. Dovendyrets fingre er udstyret med 10 cm lange, krumme kløer, som det kan lange ud med, hvis det føler sig truet, men dets allerbedste forsvar er at undgå at blive opdaget. Dovendyret er en mester til at kamuflere sig.
Dovendyret tilbringer alt sin tid i trækronerne. Det er her, det spiser, sover og yngler. Dovendyrets krop er dækket af lange, gråbrune hår, og i hvert hårstrå er der en rille, hvori der gror grønalger. Grønalgerne giver dovendyrets pels et grønligt skær, så det falder bedre i med de grønne omgivelser.
For algerne er det også en fordel at leve på et dovendyr. Her får de mulighed for at leve højt oppe, hvor der er meget lys, og netop lys er vigtigt, når de skal lave fotosyntese. Dovendyrets form bidrager også til dets meget effektive kamuflage. Når det sover, ruller det sig sammen, så det på afstand ligner et termitbo eller en knude på træet.
Dovendyrets pels har en anden usædvanlig egenskab. Hårene på kroppen løber i den ”forkerte” retning fra maven til ryggen. Eftersom dovendyret tilbringer det meste af tiden med at hænge omvendt, sørger pelsen for, at vandet løber af det, når troperegnen sætter ind.
Det er ikke uden grund, at dovendyret sover så meget, som det gør. I naturen består dovendyrets kost næsten udelukkende af blade. Blade indeholder ikke meget næring og er tilmed svære at fordøje. Med en kost som denne er det derfor en fordel at spare på energien, og det kan man gøre ved at sove meget. Dovendyret har desuden et usædvanligt lavt stofskifte, og det kan tage op mod en måned at fordøje et enkelt måltid blade.
Også dovendyrets kropstemperatur er meget lav. Den ligger på omkring 30-34 grader men svinger betydeligt i takt med omgivelsernes temperatur – en egenskab man hovedsageligt ser hos krybdyr, og som yderligere hjælper dovendyret med at spare på energien. Dovendyret har kun omkring halvdelen af den muskelmasse, der ses hos andre pattedyr af samme størrelse, så det er ikke i stand til at lave kulderystelser for at få varmen. Det regulerer i stedet sin kropstemperatur ved at bevæge sig ind og ud af solen.
Det er ikke helt ufarligt, når dovendyret skal træde af på naturens vegne. Én gang om ugen kravler det ned på jorden, hvor det graver et hul, som det bruger som toilet og efterfølgende dækker til for at skjule de afslørende duftspor for fjender som fx jaguaren. Da dovendyret har meget svært ved at bevæge sig på jorden, udsætter det sig selv for stor fare under disse toiletbesøg, men så er det godt, at det kun går på toilettet én gang om ugen.
Der har levet dovendyr på jorden i mange år. Megatherium eller ”Det store bæst”, som det direkte oversat betyder, er navnet på det 6 meter lange og godt 3 tons tunge kæmpedovendyr, der levede for næsten 5 millioner år siden. Kæmpedovendyret var en planteæder men på grund af sin enorme størrelse, var det ikke i stand til at klatre i træer og fik i stedet fat i føden ved at løfte sig op på sine kraftige bagben.
Selvom kæmpedovendyret levede på jorden var det udstyret med de karakteristiske kløer, som vi også finder hos nutidens arter. Det blev derfor nødt til at gå på knoerne, hvilket gav det en meget speciel gangart.
