Biologi
Når mørket falder på under de asiatiske himmelstrøg, kan man ofte høre den ualmindeligt smukke tokaygekko udsende sit mærkværdige og umiskendelige kald, der har givet arten sit navn. Der findes omkring 1500 arter af gekkoer på verdensplan. Tokaygekkoen er med sine 35 cm blandt de største, hvor den mindste måler bare 1.6 cm. Gekkoer er de eneste firben, der kan lave egentlige lyde. Lydene kan have flere forskellige betydninger. Nogle bruges som kommunikation mellem rivaliserende eller kurtiserende gekkoer, mens andre bruges som advarsel mod fjender.
Tokaygekkoen er hovedsageligt vågen om natten, hvor dens store øjne hjælper den til at orientere sig i mørket. De fleste gekkoer har ikke øjenlåg – og dog! Faktisk har de øjenlåg, men de kan ikke åbne og lukke dem som os mennesker. I stedet har de et fast, klart skæl hen over hvert øje, der holder snavs ude og forhindrer, at øjet udtørrer. Disse øjenskæl kan nemt blive beskidte, så de bliver svære at se ud af. Når det sker, har gekkoen en smart måde at rense dem på: Den tørrer dem simpelthen af med tungen!
Tokaygekkoen bruger også tungen til at sanse med. Tokaygekkoen har et særligt organ i ganen, det Jacobsonske organ. Når den bevæger tungen ud og ind, opsamler den duftstoffer, som den med tungen fører op til dette særlige organ. Tokaygekkoen kan således lugte med tungen.
Ligesom flere andre øglearter har tokaygekkoen også en anden særlig sans i form af et ”øje” i nakken, der kan sanse lys og silhuetter. Det kan til gengæld ikke danne billeder. Med denne lysfølsomme plet kan tokaygekkoen opdage bagfra kommende fjender, selvom dens to egentlige øjne er fikseret på noget foran den.
Tokaygekkoens krop er dækket af grå eller blålige skæl med røde pletter, som den kan lysne eller gøre mørkere, så den falder bedre i med omgivelserne. Ydermere har tokaygekkoen på siden af kroppen nogle hudfolder, der også hjælper den til at kamuflere sig. Når den fx sidder på en gren, vil tokaygekkoens krop kaste en skygge, men folder den hudfolderne ud, vil kroppens konturlinjer sløres, så den bliver sværere at se.
Skulle tokaygekkoen alligevel blive opdaget, vil den først advare fjenden med sit alarmkald og åbne munden på vidt gab. Hjælper det ikke, kan den smide et stykke af sin hale. Halestykket kan sprælle voldsomt i adskillige minutter og således aflede fjendens opmærksomhed, imens tokaygekkoen stikker af. Selvom der vokser en ny hale ud efter godt tre uger, er den sjældent lige så stor som den oprindelige.
En anden karakteristisk egenskab ved gekkoer er, at de kan kravle på vægge og andre lodrette overflader – en vigtig egenskab, når man som tokaygekkoen lever oppe i træerne. Gekkoernes mageløse klatreevne skyldes, at de har ualmindeligt behårede tæer!
På spidsen af hver tå sidder der 1 million små hår. Hvert hår har 1000 små toppe. På én enkelt tå er der altså 1.000.000.000 områder, der er i kontakt med underlaget, og netop derfor kan gekkoer kravle, som de kan. Kraften, hvormed gekkoernes fødder klæber til underlaget, er så stærk, at man i teorien kan hænge mere end 100 kg på en gekko, uden at den falder ned.
