Biologi
Tigerpythonen er en stor, smuk kvælerslange, som er vidt udbredt i det sydlige Asien. Den ynder at holde til ved vand og kan holde vejret heri i op til 30 minutter. Der findes to underarter, hvoraf den største kan opnå en længde på over 7 m og veje mere end 135 kg. Tigerpythonen er dermed én af verdens største slangearter. Som hos mange andre arter bliver hunnerne dog væsentlig større end hannerne.
Tigerpythonslanger bliver kønsmodne, når de er 2-3 år på trods af, at de langt fra er fuldvoksne i denne alder. I naturen lever han og hun adskilt og mødes kun i parringsøjeblikket. På dette tidspunkt vikler hannen sin krop omkring hunnens, mens han bevæger sin tunge over hendes hoved og krop gentagne gange. Ved siden af kloaken har både han og hun såkaldte sporer. Disse sporer er væsentlig større hos hannen og bruges til at stimulere hunnen lige før selve parringsakten, som kan vare op til 30 minutter.
3-4 måneder efter lægger hunnen op til 100 æg. De fleste slangearter forlader herefter æggene, men ikke tigerpythonen. Hunnen hos denne art lægger sig i en spiral omkring æggene og udruger dem. Da slanger er vekselvarme og derfor er samme temperatur som omgivelserne, laver tigerpythonen muskelsammen- trækninger for at danne varme. Det ser ud som om, at slangen har fået hikke. Æggene klækker efter 2-3 måneder, og i denne periode får moderen ingen mad men bliver liggende samme sted i samme stilling.
Blandt tigerpythonens yndlingsspise finder vi større eller mindre pattedyr. Den kan dog til nød også spise padder, fugle og krybdyr men synes altså at foretrække pattedyr. Her i Randers Regnskov bliver tigerpytonerne fodret med kaniner eller store rotter. Vi har i øjeblikket tre store, flotte, vildtfarvede tigerpythonslanger i udstillingen. Vi har tidligere haft en albino tigerpython ved navn Henriette. Henriette nåede en imponerende størrelse på 4.13 m og 55.5 kg, inden hun døde. Vores andre tigerpythoner er knapt så store, men de er godt på vej derop.
Tigerpythonen er som tidligere nævnt en kvælerslange, men det betyder ikke, at den ingen tænder har. Faktisk har den mellem 180 og 250 små og bagudrettede tænder, som bliver brugt til at fange og fastholde et bytte med, inden det bliver kvalt. Pythonens specielle kæbeophæng gør, at den kan sluge et bytte, der har samme omkreds som slangen selv og nogle gange større. Tigerpythonen ser ikke specielt godt men har til gengæld, ligesom andre pythonslanger, et specielt sanseorgan mellem øjnene og munden.
Det består af en række gruber, hvori der sidder varmefølsomme celler, der hos nogle slanger har vist sig at kunne sanse temperaturændringer på så lidt som 0.003 grader. Så selvom mørket falder på, og slangen ikke længere kan bruge sit syn i jagten på føde, vil et varmt pattedyr på en kølig skovbund sagtens kunne sanses klart og tydeligt vha. disse gruber. Efter et stort måltid, kan tigerpytonen undvære mad i op til 2 år.
