Biologi
Verden over har hajer spredt frygt og fået rigtig mange mennesker til at gyse ved tanken om at ende sine dage i gabet på sådan én. Det er dog langt de færreste af de 450 hajarter, der findes på verdensplan, der har ry for uprovokeret at angribe mennesker, men det sker i ny og næ. Den sorttippede revhaj bliver ironisk nok betragtet som værende én af de mere fredelige arter, og på nuværende tidspunkt er der ”kun” registreret 28 tilfælde nogensinde, hvor den uprovokeret er gået til angreb på sagesløse mennesker – dog heldigvis aldrig med en dødelig udgang.
Selvom man ikke nødvendigvis dør af det, er dét at blive bidt af en sorttippet revhaj bestemt ikke noget, man på nogen måde skal ønske sig. Den har gabet fuld af knivskarpe tænder, som hele tiden erstattes af nye og endnu skarpere tænder, så hajen altid er ”kampklar”. Visse arter af hajer udskifter så mange som 30.000 tænder gennem deres liv. Også hajens kæbe er lidt speciel, idet den ikke er forbundet direkte med kraniet. Dette gør hajen i stand til at skyde kæben frem, når den vil gribe et bytte.
Med sådan et sæt kæber skulle man tro, at hajens foretrukne føde er kæmpestore havpattedyr og mennesker ikke mindst, men det er langt fra tilfældet. Den sorttippede revhaj foretrækker at spise små stimefisk såsom sild, sardiner og ansjoser men viger heller ikke tilbage fra at spise større fisk som fx aftrækkerfisk, maller, pindsvinefisk, fladfisk osv. samt mindre hajarter og blæksprutter.
Den sorttippede revhaj er en fantastisk jæger, der i sin jagt på føde er kendt for med åbent gab at svømme lodret op gennem en stime af fisk med en enorm kraft, springe op gennem vandets overflade, mens den snurrer rundt om sin egen akse 3-4 gange – et ganske imponerende syn. Grunden til, at hajer kan få så meget fart på, er til dels pga. deres meget strømlinede krop men også pga. såkaldte ”hudtænder”, der findes i hajens hud. Disse hudtænder er fordelt over hele kroppen, og deres funktion er at mindske turbulensen i vandet og dermed reducere vandmodstanden. Hudtænderne beskytter desuden hajen mod parasitter.
Hajer er meget afhængige af deres fortrinlige lugtesans, når de er på jagt efter føde. Mange arter kan lugte en dråbe blod på flere hundrede meters afstand. Udover en god lugtesans har hajer også et udmærket syn samt et sidelinieorgang, der meget præcist kan opfange bevægelser eller vibrationer i vandet. Ved hjælp af disse meget raffinerede sanser er hajen meget hurtigt i stand til at spore sig ind på et potentielt byttedyr.
Revhajens yngleadfærd er et kapitel for sig selv. Parringen ses ved, at hunnen og hannen nærmest ”omfavner” hinanden, og 10-12 måneder efter føder hunnen 1-10 levende unger. Videnskabsfolk har for nyligt bekræftet, at hunner indenfor denne art i ekstreme tilfælde er i stand til at reproducere uden at blive befrugtet af en han – et fænomen man kalder parthenogenese eller ukønnet formering. Det sker yderst sjældent, og detaljerne bag denne proces er endnu ikke undersøgt til fulde. Genetiske forsøg viser dog, at unger født ved ukønnet formering er ægte kloner (dvs. har samme gener) af moderdyret.
