Biologi
Hantudser sidder oftest omkring vandhuller, da de venter på, at en hun skal springe i vandet. Når en hun springer i vandet, er det fordi, hun er klar til at lægge æg. Alle hantudserne skynder sig i vandet og den hurtigste sætter sig op på ryggen af huntudsen og holder fast med sine arme i hendes armhuler. Denne stilling kaldes amplexus, og der kan hannen sidde i flere dage. Tudser parrer sig nemlig ikke, men hannen befrugter æggene, når hunnen lægger dem. Hantudser er på flere måder tilpasset til at holde sig fast på hunnen. På tommelfingeren har han en lille skridsikker pude og underarmene er meget muskuløse.
Når alle hannerene springer i vandet efter en huntudse, sker det ofte, at nogle hanner kommer til at sætte sig op på ryggen af andre hanner. Derfor kvækker hantudser højlydt, når man trykker dem under armene, mens huntudser ikke siger noget. Det er jo meget smart, ellers kan en hantudse komme til at sidde længe og vente på, at den anden han begynder at lægge æg.
De asiatiske tudser lever af insekter. De får kun øje på insekterne når disse bevæger sig. Derfor er det nødvendigt, at der er levende foder tilgængeligt i kuplen. Når en tudse skal fange et bytte slynger den sin klistrede tunge ud på insektet, så det ryger med ind i munden. For at få maden fra munden og ned i maven bruger tudsen øjnene til at presse maden ned i maven. Derfor lukker tudsen øjnene, når den skal sluge maden.