Biologi
Arowanaen ser ret speciel ud. Den er langstrakt og kan blive over en meter lang og veje op til 4,5 kg. Den har meget store skæl og lange finner, der strækker sig langs det meste af ryggen og bugen. Munden vender op ad, så den er godt tilpasset til at tage føde i overfladen. Øjnene sidder højt på hovedet, for at arowanaen kan se byttedyr, der sidder over vandoverfladen.
Hannerne tager sig af at udruge æggene. Dem opbevarer han i munden i 50-60 dage indtil de klækker. Når ungerne er kommet ud af æggene, passer han på dem, indtil de er 7-10 cm lange. I den periode opholder ungerne sig i hans mund det meste af tiden, pånær når de er ude og finde mad. I hele denne periode har faren ikke mulighed for at spise noget, men må leve af de reserver, han har.