Snegleædende snog

Aplopeltura boa

Den snegleædende snog lever primært af at spise snegle. Og med sådan en kost er tålmodighed en dyd! Den snegleædende snog er nataktiv og er således for det meste vågen om natten, hvor sneglene kommer frem fra deres skjul. Får den øje på en snegl, vil snogen studere den nøje, før den sætter tænderne i den. Det er nemlig vigtigt, at snogen rammer helt rigtigt, når den hugger ud. Hvis en snegl sanser, at der er fare på færde, vil den nemlig hurtigt trække sig ind i sit hus, og så er den ikke nem at spise.

Snogen ser sit bytte nøje an.

Biologi

Den snegleædende snog stammer oprindeligt fra det sydøstlige Asien (Thailand, Borneo, Java, Filippinerne og Sumatra) i højder op til 700 m. Der findes omkring 15 arter af snegleædende snoge, der kan se meget forskellige ud.

Denne art har en lang, slank krop og et kort hoved med store, runde øjne. Farverne på snogens overside varierer fra gråbrune, brune til gullige med enkelte hvide aftegninger, mens den på bugen er noget lysere. Snogens farver og udformning er begge tilpasninger til et liv i trækronerne, hvor den snegleædende snog tilbringer det meste af sit liv. Mellem træernes grene er den godt kamufleret.

Visse dyr er meget kræsne i deres valg af fødeemner og spiser således normalt kun én bestemt slags føde – de er såkaldte specialister. I modsætning til specialister, spiser generalister mange forskellige typer af føde. Den snegleædende snog hører til førstnævnte!

Disse små finurlige slanger lever nemlig primært af at spise snegle. Og med sådan en kost er tålmodighed en dyd! Den snegleædende snog er nataktiv og er således for det meste vågen om natten, hvor sneglene kommer frem fra deres skjul. Får den øje på en snegl, vil snogen studere den nøje, før den sætter tænderne i den. Det er nemlig vigtigt, at snogen rammer helt rigtigt, når den hugger ud. Hvis en snegl sanser, at der er fare på færde, vil den nemlig hurtigt trække sig ind i sit hus, og så er den ikke nem at spise.

Den snegleædende snog har dog en yderst bevægelig underkæbe, og med denne kan den trænge ind i sneglehusets åbning og langsomt trække selve sneglen ud. Her er det meget vigtigt ikke at forhaste sig, for hvis slangen trækker for kraftigt, vil dens skarpe tænder rive sig igennem det bløde sneglekød, og så mister den grebet. Er der ikke snegle i nærheden, kan den snegleædende snog også finde på at spise små firben og frøer i mangel på bedre.

Den snegleædende snog i færd med at spise en snegl.

Relation til mennesker

Snegleædende snog
Snogen ser sit bytte nøje an.
Den snegleædende snog i færd med at spise en snegl.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)