Biologi
Den ligner måske lidt en bjørn, men skovhunden tilhører hundefamilien, ligesom ulven og ræven. Med sin korte hale, korte ben og bjørnelignende hoved minder skovhunden dog ikke om nogen anden hund.
Skovhundes specielle udseende afspejler en lang række tilpasninger til livet i den tætte og frodige sydamerikanske regnskov, som den lever i. Med sine korte ben kan den komme hurtigt rundt under den lave bevoksning. Halens længde gør, at den ikke slår mod de mange buske og træer, hvilket ellers ville kunne beskadige den. Skovhundes udseende gør den således særdeles velegnet til at jage i de frodige omgivelser.
Det er dog ikke kun på land, at skovhunden er på hjemmebane. Den begiver sig også gerne ud i floder for at jage. Skovhunden har svømmehud mellem tæerne, hvilket gør den til en meget dygtig svømmer i modsætning til mange af de byttedyr, som den lever af. Skovhunden har derfor for vane at jage sine byttedyr ud i vand, da den her har en større chance for at fange dem.
Skovhunden jager typisk større gnavere som agoutier, pacaer og endda kapivarer, også kaldet flodsvin, der er op til syv gange større end hunden selv. Også de store strudsefugle i rhea slægten hører til blandt de foretrukne fødeemner. Grunden til, at skovhunden kan nedlægge så stort et bytte er, at den lever i små flokke på 10-12 individer, der alle samarbejder om at jage.
Man ved dog kun meget lidt om skovhundens adfærd i naturen, da den er meget sky og derfor ikke lader sig studere sådan uden videre. Meget tyder dog på, at den har en levevis, der minder om den, man ser hos bl.a. ulve. Ulve har en meget velfungerende flokstruktur, hvor der kun sjældent opstår konflikter, idet alle kender sin plads i hierarkiet.
Også blandt skovhundene hersker et strengt hierarki. Øverst er alfa- eller førerparret, der er det par, der spiser først og det eneste par, der får lov til at yngle i flokken. De andre flokmedlemmer hjælper til gengæld med at passe deres unger. Nederst i hierarkiet er omegahunden, der, set med menneskeøjne, lever et værre ”hundeliv”. Den spiser sidst og får dermed kun den dårligste del af måltidet. Det er også omegahunden, der får de sureste opgaver. På trods af dette vælger den at blive i flokken.
Man kan undre sig over, hvorfor omega hunden ikke stikker af og vandrer af sted på egen hånd. Selvom tjansen som omegahund til tider kan være sur, er det dog bedre at være omega og medlem af en flok i stedet for at være alene. I flokken får man nemlig tryghed og mad på bordet hver dag!
Skovhunden er dagsaktiv og dermed vågen om dagen ligesom os mennesker. Når mørket falder på, foretrækker den at sove i huler, som den enten selv har gravet eller har overtaget fra et andet dyr. Særligt efterladte huler fra bæltedyr er eftertragtede.
Skovhunden er en meget territoriel art. Så snart den har udvalgt sig en hule at bo i, går den i gang med at duftmærke hulen med urin, så hunde fra en fremmed flok ikke skal komme i tvivl om, at hulen er optaget. Sker det alligevel, at der kommer ubudne gæster, er skovhunde ikke ligefrem kendt for at stikke halen mellem benene!
