Scalare

Pterophyllum scalare

I Randers Regnskov kan man møde scalaren i den oversvømmede skov. I dette anlæg stiger og falder vandstanden på samme måde som den gør i amazonfloden. De lever naturligt i amazonfloden, som hvert år oversvømmer store dele af amazonas regnskovene. Det halve år, der er oversvømmelse har scalaren mulighed for at svømme ind i regnskoven og leve af alt, hvad de kan finde under træerne af insektlarver, krebsdyr, snegle og andet godt.

Biologi

Scalaren er en ciklide, selvom dens trekantede facon er lidt atypisk. Cikliderne er generelt en meget specialiseret gruppe af fisk. Når et par har fundet sammen og er klar til at yngle, udvælger de et territorium. De renser et blad eller en rod og her lægges æggene.

Både han og hun vogter over æggene. Når de er klækket, vogter de over stimen af unger og sørger for, at der ikke kommer andre fisk for tæt på. Hannen og hunnen kommunikerer med hinanden ved hjælp af kropssprog og hannen kan lave små kliklyde.

Det latinske slægtsnavn Pterophyllum stammer fra græsk og betyder vinget blad. Dette navn refererer til scalarens facon. Det latinske artsnavn scalare kan enten betyde stige eller stjerneflugt. Uanset betydningen hentydes der til scalarens halefinne.

Relation til mennesker

Scalaren er en meget populær akvariefisk. De sælges i stort set alle dyreforretninger og i mange forskellige varianter. Varianterne er fremavlet af mennesker for at gøre dem flottere og mere attraktive. En scalare kan leve mere end 10 år.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)