Rødnæsefisk

Hemigrammus rhodostomus

Rødnæsefisken har fået sit navn, da den har en rød aftegning på hovedet. På halen har den sorte og hvide skaktern. Den røde næse er en god indikator for fiskens helbred. Når den er syg eller er stresset falmer næsen til en lyserød farve, der ikke adskiller sig meget fra den grå kropsfarve.

Biologi

Rødnæsefisken lever i Amazonfloden. Floden oversvømmes i regntiden og er oversvømmet i et halvt år. I denne periode er det muligt for fiskene at svømme ind mellem skovens træer. Dette tidspunkt er oftest det bedste tidspunkt at yngle, da der er mange steder at gemme æggene.

I oversvømmelsesperioden farves flodens vand mørkt af visne blade og træstammer. Vandet i disse floder er oftest blødt og lidt surt, hvilket er en forudsætning for, at fiskene trives og yngler succesfuldt.

Relation til mennesker

Rødnæsefisken er en populær akvariefisk på grund af den røde næse og fordi de gerne svømmer i stimer. Rødnæsefisken bliver op til 5 cm lang. De er forholdsvis nemme at få til at yngle, men vandkvaliteten skal være i orden.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)