Biologi
Der findes lige knap 300 arter af skildpadder på verdensplan. Blandt de mindste er den kun 6-10 cm lange sydafrikanske landskildpadde Homopus signatus, mens man i den anden ende af skalaen finder den 2.5 meter lange vandlevende læderskildpadde (Dermochelys coriacea), der kan veje over et ton. Den rødfodet skovskildpadde er en mellemstor, landlevende skildpadde fra Sydamerika, der kan blive op til 55 cm lang og nå en alder på godt 50 år.
For alle skildpadder gælder det, at størstedelen af deres krop er dækket af et beskyttende skjold. Skjoldet kan variere meget i form, farve og hårdhed afhængig af, om det tilhører en vand- eller landlevende art. Den rødfodet skovskildpadde har et højt hvælvet, hårdt skjold, der beskytter effektivt mod rovdyr. Det er kun meget få dyr, der kan bryde ind i det. Én af disse er krokodillen, der så let som ingenting kan knuse skjoldet mellem sine kraftfulde kæber.
På trods af skjoldets åbenlyse fordele, kan det også komme lidt i vejen i visse situationer. Det stive skjold er tungt og ret upraktisk, når en han skal kravle op på hunnen under parringen. Hannen hos den rødfodet skovskildpadde har dog et bugskjold, der tager højde for dette – det buer kraftigt indad! Dermed kan hannen kravle op på ryggen af en hun og parre sig med hende uden at miste balancen!
Selv det hårdeste skjold må have et par åbninger – der skal jo være plads til hoved, ben og hale! Rovdyrene i den sydamerikanske regnskov er særdeles snu, så hvis ikke skildpadderne formår at beskytte de udsatte åbninger, vil rovdyrene snart finde vej ind til det lækre og nærende skildpaddekød.
Skovskildpadden (såvel som mange andre arter af landskildpadder) har løst dette problem ved at udvikle små panserplader på benene, der er nærmest umulige at få hul på. Når den rødfodet skovskildpadde trækker hovedet ind i skjoldet, kan den trække sine ben op foran, hvorved hullet lukkes til. Og så skal skildpadden bare blive i sit skjold, indtil rovdyret mister tålmodigheden og giver op.
Kan skildpadder kravle ud af deres skjold? Nej, det kan de ikke! Skildpaddens skjold udgør nemlig en del af skelettet. Det er de knogler, der udgør brystkassen hos os mennesker (rygrad, brystben og ribben), der er omdannet til en lukket, beskyttende ”kasse”. Udenpå knoglerne er der desuden et lag af hornplader, der, ligesom vores negle, er med til at beskytte knoglerne mod slid og slag.
Mange tror, at skildpadder hører til den gruppe af dyr, der kaldes padder. Skildpadder er dog i virkeligheden krybdyr ligesom slanger, øgler og krokodiller. Fælles for alle fire grupper af krybdyr er, at deres krop er dækket af skæl. Skællene beskytter krybdyret mod fjender og andre udfordringer, det måtte møde på sin vej. De kan også fungere som kamuflage, og så mindsker de vandtabet fra kroppen.
Andre kendetegn ved krybdyr er, at langt de fleste lægger æg, og så er de vekselvarme. Det betyder, at de ikke selv kan lave deres kropsvarme. De får i stedet varmen fra omgivelserne, og derfor ses de tit ligge og dase i solen.
