Biologi

Den røde piratfisks tænder er berygtede, og det er ikke uden grund! De savtakkede og barberbladsskarpe tænder, sammen med de yderst kraftige kæbemuskler, kan nemlig uden større problemer bide en finger af et menneske! Piratfisken lever dog generelt ikke af menneskefingre, men har derimod brug for de skarpe tænder til at skære sit bytte i mundrette stykker og sluge dem.

Piratfisk eller piranhaer, som de også kaldes, er et rigtigt flokdyr der oftest lever i stimer på omkring 30 individer. Nogle gange kan flokkene dog vokse til et par tusind. Det kan være en fordel at leve i større flokke for rovdyr, fordi der så er mange til at overmande et bytte, men for piratfiskene drejer det sig i lige så høj grad om at undgå selv at blive spist. Når de mange piratfisk svømmer sammen kan det nemlig være svært for rovfiskene i de store junglefloder at sigte efter et enkelt offer.

For en piratfisk er det dog ikke altid sikkert at være sammen med familien. De har nemlig ingen skrupler over at udøve kannibalisme. Det sker dog som regel kun, hvis der er mangel på føde, men så går de heller ikke af vejen for et let måltid mad - også selv om det er deres egne unger!

Bortset fra den tilsyneladende mangel på empati overfor familiemedlemmer, lever piratfiskene ellers ikke helt op til deres grusomme rygte. Som regel er de fredelige fisk, der lever af døde eller syge dyr, samt vandinsekter, snegle, små fisk, og selv plantemateriale. Snarere end at kalde dem for rovfisk kan man sammenligne den lidt med gribben – en slags naturens skraldemand, der sørger for at fjerne alt det der er tilovers. 

Men nogle gange skifter den ellers så fredelige fisk personlighed. Det sker når vandet i Amazonas falder, og der dannes små, afsondrede søer uden tilførsel af friskt vand. Så kan store flokke af piratfisk blive fanget, og blive presset sammen på mindre og mindre plads, efterhånden som vandet fordamper under den hårde tropesol.

Når dette sker, opstår der akut mangel på mad, og da kan en flok sultne piratfisk på kort tid æde selv et stort bytte, når de alle angriber på samme tid med deres barberbladsskarpe tænder. Det siges, at de kan skelettere et pattedyr på 50 kg på under ét minut!

Relation til mennesker

Piratfiskens grumme rygte er altså ikke helt fortjent. Det er faktisk kun i nødsituationer, at de spiser større dyr for at overleve. Dette sker, når de er fanget i områder med meget lidt mad tilgængeligt. Når der er mad tilgængeligt  såsom snegle, insekter og lignende, angriber de sjældent store byttedyr.

De indfødte i Sydamerika er ikke specielt bange for piratfiskene og svømmer gerne i floderne, hvor de lever. Desuden spises de også af de indfødte og skulle efter sigende smage ret godt.

Den røde piratfisk er den art af piratfisk som oftest sælges hos dyrehandlerne. Man køber fiskene, når de er forholdsvis små. Det kræver dog et stort akvarie at holde en lille flok piratfisk, for de bliver hurtigt voksne.

Det er sket mange gange, at folk har sat deres røde piratfisk fri i søer og floder i USA. Det er en meget dårlig ide at sætte fisk, man har haft i fangenskab, fri i naturen, når man ikke har lyst til at have dem længere. Det kan have stor betydning for dyrelivet i en sø i USA, hvis der pludselig kommer en helt fremmed art til. Heldigvis er det muligt at bekæmpe piratfiskene, uden at der sker noget med de andre fisk i det pågældende område.