Biologi
Hannens røde farve er mest tydelige i parringssæsonen. Kroppen bliver helt kobberrød og finnerne bliver sorte. Desuden stiger aktivitetsniveauet frem mod parringssæsonen. De flotteste hanner har størst parringssucces.
Hunnerne forbliver uændret i farven men svulmer op af æggene. Hannen begynder at svømme rundt om hende og svømmer af og til ind i hendes mave med hovedet først. Denne adfærd er med til at stimulere hunnens parringslyst.
Æggene lægges frit i vandmasserne, hvor hannen befrugter dem. Forældrene passer ikke på æggene, hvilket resulterer i, at mange æg bliver spist. Æggene klækker i løbet af et par døgn og 6 dage senere svømmer de små fisk rundt og leder efter mad.
Menuen for en pragtbarbe er meget varieret. Det er en altædende fisk, der både lever af orme, insekter, små krebsdyr og planter.