Biologi
Mange tror, at kvælerslanger er kæmpe store slanger på flere meter, men det er ikke altid tilfældet. Den plettede pyton er en ægte kvælerslange men bliver som regel kun 1 m og allerhøjst 1.40 m, så den er én af de mindre af slagsen. Kvælerslanger har ingen gift og bruger i stedet sine enorme muskler til at kvæle deres bytte. Den plettede pyton lever i Australien og er særligt glad for at spise frugtædende flagermus, og måden, den fanger dem på, er ganske speciel.
Det, den plettede pyton gør, er, at den bevæger sig op på de klippeformationer, der danner indgangen til de huler og grotter, hvor flagermusene holder til om dagen. Her holder den sig fast med halen, mens selve kroppen svæver i det fri. Når en flagermus intetanende kommer flyvende hjem efter en lang nats fødesøgning, hugger slangen ud efter den i luften, bider sig fast samtidig med at den snor den muskuløse krop rundt om flagermusen som en spiral og kvæler den.
Udover flagermus ynder den plettede pyton også at spise små pattedyr, fugle og krybdyr. Når den skal lokalisere et varmblodet bytte, bruger den ikke sine øjne men derimod et varmefølsomt organ, der sidder som små gruber langs kæberne på den nederste del af munden. Dette organ kan opfange temperaturforskelle på 0.08 grader og er således uhyre effektivt til opgaven.
Som de fleste andre slanger lægger den plettede pyton æg, men dét, der gør den unik, er, at den faktisk udruger æggene ved at sno sig selv rundt om dem, mens den ryster for at varme æggene. Derudover forlader moderen af og til æggene for at finde vand, som hun bærer tilbage og hælder ud over æggene, så de ikke tørrer ud.
En anden årsag til, at hun snor sig selv rundt om æggene, er for at kamuflere og beskytte dem. En bunke kridhvide æg er ikke lette at gemme men ved at vikle den godt kamuflerede krop rundt om æggene, kan slangen meget effektivt kamuflere dem. Efter 80 dage klækkes æggene samtidig, men ungerne bliver ofte i æggeskallerne i op til 48 timer herefter for at opsuge den resterende æggeblomme.