Biologi
Der findes flere arter af bæltedyr. Fælles for dem er, at de har den tykke hud, der beskytter dem mod fjender. For at bæltedyr kan rulle sig sammen, er de nødt til at have "bælter" eller led i den stive, tykke hud og det nibåndede bæltedyr har oftest, som navnet siger - ni bælter. De kan dog have alt fra 7-11 bælter.
Bæltedyr er vågne om aftenen og om natten, hvor de leder efter orme, insekter, svampe og frugter. De har en tryne, der minder om en grisetryne. Den bruger de til at rode i jorden og snuse sig frem til mad. Faktisk kan et bæltedyr holde vejret i op til 6 minutter for at undgå at indhalere jord og snavs.
Bæltedyr har desuden store kløer på fødderne. Bæltedyret er rigtig god til at grave. De gemmer sig i deres hule i løbet af dagen. Denne hule er ofte beboet af flere bæltedyr på en gang og nogle gange bor der også kaniner eller stinkdyr.
Hvis et bæltedyr føler sig truet eller bliver overrasket, har det et meget specielt forsvar. Den springer pludseligt lodret op i luften. Denne usædvanlige refleks overrasker rovdyret og giver bæltedyret en mulighed for at sprinte væk i sikkerhed.
Det nibåndede bæltedyr er på trods af sit besynderlige udseende et pattedyr. Det kan man se på, at det har 4 dievorter på maven - en til hver unge. Bæltedyr får nemlig firlinger, som oven i købet er identiske og derfor har samme køn. Ungerne fødes meget veludviklede. De har åbne øjne og kan gå rundt kort efter, de er blevet født. Efter et par uger følges de med deres mor ud for at finde mad om natten.
