Netpython

Python reticulatus

Netpythonen har fået sit navn efter det netlignende mønster, den har ned langs kroppen. Det er verdens længste slange og kan i sjældne tilfælde blive op til ti meter lang. Dette gør den dog ikke til verdens tungeste slange, hvilket er en titel, der indehaves af den grønne anakonda, som kan veje omkring dobbelt så meget som en netpython af samme længde. Netpythonen findes i regnskoven i sydøstasien og lever af fugle og pattedyr. Når de kommer tæt på byerne, spiser de også gerne hunde.

Biologi

Præcis hvilken slange, der holder rekorden som verdens længste, er ikke let at slå fast. Der findes mange udokumenterede historier om slanger på over 15 meter, da folk generelt er dårlige til at estimere slangers længde. Det viser sig, at jo større slangen er, jo større er fejlmarginen også. Ofte skyldes fejlagtige påstande unøjagtige målinger eller en tro på, at slangens efterladte ham svarer til den rigtige længde. Men da hammen og endda også skindet fra afdøde slanger kan strækkes ud, fungerer disse ikke som troværdige mål. Officielt er den længste slange, der nogensinde er fanget en netpython, som blev skudt på Sulawesi i Indonesien i 1912. Den målte næsten 10 meter.

Slanger kan sluge et bytte, der har lige så stor omkreds, som de selv har. Det kræver nogle tilpasninger for at klemme et så stort bytte ned. Slanger har derfor ikke noget kæbeled. Kæberne holdes i stedet sammen af elastiske ledbånd, hvilket betyder, at slanger kan åbne munden 180 grader. Byttet skal også gennem halsen og kroppen på sin vej ned i mavesækken. Der er rygrad og ribben i kroppen på en slange, men til forskel fra os har slanger ingen brystben. Det betyder, at brystkassen kan udvide sig, når byttet passerer.

Slanger er vekselvarme ligesom andre krybdyr. Det betyder, at de får deres kropsvarme fra omgivelserne. Hvis en slange bliver anbragt ved 15 grader, vil dens kropstemperatur efter et stykke tid være 15 grader. Hvor hurtigt afkølningen eller opvarmningen går, afhænger af flere ting blandt andet dyrets størrelse. I naturen vil dyrene typisk lægge sig i solen for at blive varmet op. De fleste krybdyr fungerer bedst ved en kropstemperatur på omkring 30 grader.

Når netpythonen lægger æg, sker det på jorden. Hunnen ligger i en spiral og æggene lægges i midten, så hunnen ligger rundt om dem og beskytter dem. Meget få slangearter beskytter sine æg, men det gør netpythonen. Desuden holder den æggene varme ved at lave muskelsammentrækninger for at danne varme. I denne periode tager hunnen ingen føde til sig. Når æggene klækker må ungerne klare sig selv.

Relation til mennesker

Netpythonen angriber ikke mennesker af natur, men kan bide og vil muligvis forsøge at kvæle, hvis den føler sig truet eller tager fejl af en hånd og mad. Selvom den ikke er giftig, kan store kvælerslanger sagtens give seriøse bid, som i værste fald skal syes sammen med flere sting. At fodre en stor netpython er derfor ikke uden risiko, hvorfor dette kun bør foretages af erfarne dyrepassere. Grundet netpythonens potentielle længde er den på listen over forbudte krybdyr her i Danmark.

Selvom en fuldvoksen netpython i princippet er stor nok til at sluge et menneske (i hvert fald et barn), er mennesker ikke et ideelt bytte. Vores kropsfacon er simpelthen ikke torpedoformet nok. Det er specielt vores brede skuldre, der kan volde problemer. Men det er jo til vores held. Der findes ingen dokumenterede eksempler på slanger, der har slugt et voksent menneske.

Netpythonen jages af mennesker i hele dens udbredelsesområde. Mennesker bruger skindet til tasker, punge og lignende. Kødet sælges og der kan være meget kød på en stor netpython. Kødet betragtes som en delikatesse blandt lokalbefolkningen. Netpythonens blod sælges som små drinks, hvori man af og til putter indholdet af galdeblæren. Skål.

Netpython

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)