Mørkerød ara

Ara chloroptera

I julen 2008 fik Randers Regnskov to nye beboere, nemlig et par mørkerøde ara papegøjer, som er én af verdens største papegøjer. Denne art bliver populært kaldet for "den blide kæmpe" pga. dens rolige temperament. Dog skal man på ingen må stikke fingrene ind i næbet på den, da den har ry for at kunne bide dobbelt så hårdt som en løve.

Biologi

Der findes et utal af utrolig smukke papegøjer fra de helt små dværgpapegøjer på mindre end 9 cm til de store hyacinth araer på over 100 cm, men langt den smukkeste må næsten være den mørkerøde ara, som vi for nyligt har fået to af her i Regnskoven. Med en længde på 90 cm og et imponerende vingefang på 125 cm, indtager den mørkerøde ara 2. pladsen over verdens største papegøjer kun overgået af hyacintaraen, som som sagt er små 10 cm længere.

Grundet den mørkerøde aras rolige temperament (i forhold til andre araarter), bliver den populært kaldt for den blide kæmpe, men man skal stadig være yderst påpasselig, idet ara papegøjer er kendt for deres omskiftelige humør. Specielt i brunstperioden kan de blive en ”smule” arrige, og fanger man dem på en dårlig dag, kan det gå grueligt galt. Araens næb er nemlig ikke sådan at spøge med, da det er specialiseret til at knuse selv de hårdeste frø og nødder som var det blødt smør.

Man måler et dyrs bidekraft i enheden atmosfære (atm). Krokodillen er dét dyr, der besidder den største bidekraft af alle med et bid på hele 340 atm skarpt efterfulgt af den mørkerøde ara, der har et bid på 136 atm. For at sammenligne har en pittbull terrier et bid på 83 atm, løve 69 atm, hvidhaj 27 atm, rottweiler 23 atm og endelig os mennesker på en sidsteplads med et bid på sølle 10 atm. Så uanset hvor fredelig en mørkerød ara end synes, er det en meget dum idé at stikke fingrene ind i næbet på den, da den kan bide fingeren af dig uden problemer.

Arapapegøjers føde består som sagt af frø og nødder, men en ligeså stor del af føden udgøres af frugt og bær – selv giftige frugter og bær. Årsagen til, at araerne ikke bliver syge af at spise disse, er, at de har for vane at spise ler fra floderne. Leret neutraliserer tilsyneladende de giftstoffer disse ofte umodne frugter og bær indeholder. Leret er desuden en vigtig mineralkilde for disse smukke papegøjer. 

At bide helt usandsynlig hårdt er ikke det eneste, som den mørkerøde ara er god til. Ligeså hårdt som den kan bide, ligeså højt kan den skrige - en egenskab der har givet mange kæledyrsejere grå hår i tidens løb. Den mørkerøde ara er monogam (dvs. lever i ét fast par gennem hele livet), og de højlydte og meget skingre skrig bruges i naturen til at styrke båndet mellem to individer i et par.

Araerne skriger primært tidligt om morgenen og tidligt på aftenen men er heldigvis forholdsvis stille i mellemtiden. Skrigene er meget simple og på ingen måde melodiske som hos mange andre fugle. Det betyder dog ikke, at den mørkerøde ara ikke kan ”synge” og lære at tale.

Faktisk regnes den for at være én af de mest intelligente fugle, der findes, og den er i stand til at lære i nogle tilfælde langt over 15-20 ord og kan blive rigtig god til at efterligne lyde. Dét at lære ord og efterligne lyde er dog udelukkende en adfærd, der ses i fangenskab og er aldrig er blevet dokumenteret i naturen.

Relation til mennesker

De mørkerøde araer har ingen økomisk betydning for mennesket som sådan, idet de hverken spiller en væsentlig rolle i forbindelse med frøspredning eller har en betydelig negativ effekt på landmændenes og plantageejernes afgrøder. Det hænder i ny og næ, til landmændenes store fortvivlelse, at de mørkerøde araer får smag for disse menneskabte forråd, men det bliver ikke betragtet som værende et overordnet stort problem i Sydamerika.

Den mørkerøde ara er til gengæld elsket verden over som selskabsdyr netop pga. dens meget rolige natur i forhold til andre araarter. De er meget meget kærlige, legesyge og knytter et stærkt bånd til deres ejer. Til gengæld er de meget krævende i forhold til burforhold (deres muskler kan svinde ind, hvis de ikke har muligheden for at bruge dem), hygiejne, psykisk- og fysisk stimulering, opmærksomhed, og så er der jo lige det med lydniveauet.

Mørkrøde araer larmer utrolig meget – specielt hvis de keder sig. Og så har de en tendens til at hærge og rasere alt, hvad deres enormt kraftfulde næb kommer i nærheden af. Så noget velegnet børnekæledyr er de bestemt ikke, men med den rette opdragelse kan de blive rigtig gode selskabsdyr for voksne, som i så fald får en ven for livet. Mørkerøde araer kan nemlig blive op til 70 år gamle, så man skal tænke sig grundigt om, inden man anskaffer sig denne ”blide kæmpe”.

Mørkerød ara

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)