Biologi
Mælkefrøen er en mellemstor, trælevende frø fra Sydamerika, der har fascineret mange med dens smukke farver og porcelænsagtige ydre. På den øvre del af ryggen har den en række giftkirtler, hvorfra den kan udskille et giftigt, mælkehvidt sekret, hvis den føler sig truet. Det er netop pga. dette sekret, at mælkefrøen har fået sit karakteristiske navn.
Giften er ikke dødelig men kan forårsage en smertefuld og brændende fornemmelse - specielt hvis man får det i øjnene. Det er således et effektivt våben mod fjender. Sekretet bruges dog ikke kun i forbindelse med forsvar. Udenfor regnsæsonen anvender mælkefrøer også dette sekret til at forhindre dem i at dehydrere og tørre ud. De kravler i denne periode ind i huller i træer, hvor de dækker hele kroppen til med slim og således danner en slags kokon, indtil regnen vender tilbage.
Mælkefrøer tilbringer stort set hele deres liv oppe i trækronerne i en højde af op til 285 m. Det er hér, de finder føde. Det er hér de finder deres mage, og det er ikke mindst hér, at de lægger deres æg. Livet i trækronerne afspejles tydeligt i frøernes udseende. Alle trælevende frøer har lange, slanke kroppe med lange ben. På benene har de desuden tæer forsynet med såkaldte ”hæfteskiver”.
Disse hæfteskiver er nogle meget komplicerede strukturer. På deres underside løber der adskillige kanaler eller furer, der løbende fyldes med slim produceret af kirtler inde i selve hæfteskiven. Denne slim hjælper frøen til at kunne holde sig fast og gør den i stand til at kravle på undersiden af blade og grene m.m. Mælkefrøer, ligesom alle andre træfrøer, har desuden en slags svømmehud mellem tæerne, som fungerer som en ”faldskærm”, når de springer fra gren til gren.
Flertallet af frøer er afhængig af større vandmasser for at kunne yngle. Også på dette punkt er mælkefrøen et meget unikt dyr. Disse frøer lægger deres æg oppe i trækronerne og kommer kun meget sjældent ned på jorden. Vand er dog stadig en nødvendighed for den videre udvikling af æggene. Mælkefrøerne lægger derfor deres æg i de små vandmasser, der kan samle sig i palmeblade, huller i træer osv. Her ligger æggene godt skjult for fjender som hvepse, biller, edderkopper osv., der æder dem, hvis de får muligheden for det. Iltindholdet er desuden meget lavt i disse små vandhuller, hvilket igen gør det svært for uønskede gæster at overleve her. Så det at lægge æg i træer er på mange måder en rigtig god strategi, hvis man er en meget adræt lille frø som mælkefrøen.
