Biologi

Den lyserøde ara har en meget smuk og farvestrålende fjerdragt. Den er overvejende rød, men har blå og gule aftegninger på vingerne. Desuden har den korte hvide fjer i ansigtet.

Den lyserøde ara er ligesom andre araarter monogam - det vil sige, når en han og en hun har dannet par, så er det for livet. Reden bygges højt oppe i træerne. Både hunnen og hannen hjælpes ad med at lave en redehule i stammen på et træ. Et par yngler hvert andet år og lægger 2-4 æg. Ungerne bliver hos deres forældre i op til 2 år og parret yngler ikke, før ungerne har forladt dem.

Araer kan blive meget gamle. Der er eksempler på araer, der er blevet over 75 år gamle, men det mest almindelige er mellem 45 og 50 år. De lever af frugter og nødder, men spiser også gerne blomster og nektar. De håndterer maden både med næbbet og med den ene fod.

Eftersom araer spiser plantedele, der kan være giftige, opsøger de nogle specielle lerbanker ligesom mange andre dyr. Dette specielle ler hjælper med at neutralisere eventuelle plantegifte i maven og hjælper fordøjelsen. Dyrene i Sydamerika opsøger jævnligt disse lerbanker.

Relation til mennesker

Lyserøde araer er, på grund af deres fantastiske udseende og evne til at lære at tale, meget populære som kæledyr. Men det er ikke altid lige sjovt at have en ara i huset. Det er en del af deres naturlige adfærd at larme meget og bide ting i stykker. Efterlader man en ara i et rum uden opsyn, kan man godt forvente, at rummet er pyntet med ødelæggelser, når man vender tilbage.

Man kan godt få araer til at yngle i fangenskab, men det kan være svært. Derfor indfanges der hvert år mange araer, selvom det er ulovligt. Disse araer sælges videre som kæledyr. Hvis denne ulovlige handel fortsætter, kan det have katastrofale følger for araernes overlevelse i naturen.