Biologi

Sammenlignet med andre fisk ser lungefisken meget mærkelig ud. Den har nogle sjove lange, tynde finner. Den har to brystfinner men også to finner nede ved gattet, så det kan se ud som om den har 4 ben. Modsat de fleste andre arter af fisk har lungefisken knogler ud i finnerne. Derfor troede man i lang tid, at lungefisken var den fisk, der havde været ophav til landdyrene (padder, krybdyr, fugle og pattedyr). Men det har senere vist sig at være en anden art af fisk med knogler i finnerne som med stor sandsynlighed er ophav til landdyrene.

Lungefisk kan overleve i vandløb, der er tørlagt i hovedparten af årets måneder. Inden de sidste vandpytter forsvinder helt, graver lungefisken sig ned i mudderet, hvor den ligger i dvale i en slimkokon, indtil vandet kommer igen. Lungefisk er således på sine naturlige levesteder vant til trange forhold. Der er eksempler på, at lungefisk har overlevet 7 år uden adgang til vand.

Mens lungefisken ligger i dvale i mudderet, ånder den ved hjælp af lunger. I vandet benytter den sig af både lunger og gæller. Lungefisken kan således optage ilt fra både vandet og luften og er godt tilpasset til at leve i vandløb med et lavt iltindhold.

Lungefisk kan blive op til 80 cm lange og lever af snegle, muslinger, krebsdyr, fisk og insekter.

Relation til mennesker

ødet fra lungefisk har en meget kraftig smag og er for nogle en delikatesse og for andre det stik modsatte. De fleste lungefisk tørres i solen før de sælges. I det nordlige Kenya findes et folk, Luo folket, som værdsætter lungefiskens særprægede smag. En stor del af de fisk der fanges i Victoriasøen transporteres derfor til Kenya. Efterhånden er bestanden dog gået meget tilbage, både som følge af overfiskeri, og som følge af at den er blevet fortængt af nil aborren.