Biologi
Det kvasthalede hulepindsvin løber ikke hurtigt nok til at flygte fra sine fjender, så den har lige som pindsvinene udviklet et forsvar bestående af sylespidse pigge. Hvis ikke fjenden opgiver allerede ved synet af de mange pigge, vender hulepindsvinet bagenden mod angriberen og forsøger at spidde fjenden. Selv store dyr som leoparder kan blive alvorligt sårede, hvis det ikke lykkes dem at undvige hulepindsvinets angreb. Rammes et dyr af piggene, knækker piggene ofte af og bliver siddende i angriberens hals eller hoved.
Det kvasthalede hulepindsvin har en særlig samling af pigge på halen. Hvis den føler sig truet rasler den med halen. Lyden minder om en klapperslange. Denne lyd bruges til at skræmme fjender væk med. Desuden rejser den piggene, så den ser ud til at være dobbelt så stor.
Når hulepindsvinet får unger, får den ofte 2-3 af gangen. Disse unger er meget små og heldigvis for moren fødes de med hår og ikke pigge. Først senere omdannes hårene til stride pigge. Hulepindsvinene lever sammen i familiegrupper, hvor både mor og far hjælper med at opfostre ungerne.
Trods navnet og udseendet er hulepindsvin ikke i familie med pindsvin. Hulepindsvin hører i stedet til gnaverne, den mest artsrige gruppe inden for pattedyrene. Så hulepindsvinet er tættere beslægtet med egernet og rotten end med pindsvinet.
