Biologi
Kongepythonen er en lille afrikansk kvælerslange, som absolut ikke har fået sit navn pga. sin store størrelse. Faktisk er den ganske lille i forhold til nogle af de andre kvælerslanger, da den sjældent bliver ret meget mere end 1.20 m lang. Navnet kommer derimod af, at den eftersigende er blevet brugt som smykke af Afrikanske konger. Kongepytonens rolige temperament og smukke skind gjorde den til en fast del af kongernes festpåklædning - de små, smukke kvælerslanger blev simpelthen hængt om kongernes hals!
Kongepytonen lever af små gnavere og lignende og kan ligesom andre slanger sluge noget med samme omkreds, som den selv og nogle gange større. Den bruger sin tunge til at "lugte" sig frem til sit bytte men kan også bruge et meget specielt sanseorgan, der sidder mellem dens øjne og mund.
Dette sanseorgan, som findes hos alle arter af pytonslanger, består af en række små huller, hvori der sidder nogle varmefølsomme celler. Disse huller eller gruber kan sanse temperaturændringer på 0,003 grader. Denne sans gør en pytonslange i stand til at jage i mørke, når den ikke kan bruge sit syn. En varm mus på en kølig skovbund vil kunne sanses klart og tydeligt med disse gruber.
Noget andet, der er lidt specielt for pytonslanger, er, at de faktisk har ben - eller det vil sige rester af ben. Slanger er udviklet fra firben og nogle slanger har stadig rester af deres bagben. De sidder ved starten af halen og ligner 2 små negle. Slangerne kan ikke bruge dem til noget, men hos nogle arter kradser hannen med disse på hunnen før og under parring.