Biologi
Kongekobraen kan blive op til 6 m lang og er dermed verdens største giftslange. Den lever udelukkende i Asien, men er berygtet verden over for dens til tider iltre temperament. Der fortælles mangt og meget om denne smukke slanges ”frygtindgydende” væsen, men om der rent faktisk er hold i disse historier, er tvivlsomt.
Kongekobraen har nogle meget specielle spisevaner, idet den næsten udelukkende lever af at spise andre slanger. Det drejer sig især om mellemstore pythonslanger og rottesnoge, men den kan også finde på at spise andre giftslanger, såsom den indiske kobra, eller mindre eksemplarer af samme art som den selv. I mangel på bedre kan kongekobraen også spise firben og andre øgler, men den foretrækker klart at spise andre slanger, hvilket, sammen med dens størrelse, har givet anledning til dens majestætiske navn.
Her i Randers Regnskov fodrer vi som regel vores to kongekobraer med unger fra tigerpython eller klippepython. Har vi ikke disse på lager, fodres de i stedet med aflivede rotter. Det er dog ikke noget, man bare lige gør. Kongekobraerne er nemlig ikke interesserede i at spise rotter. Dyrepasserne er derfor nødt til at sy et lille stykke slangeskind på rotterne eller dyppe dem i en slags ”slangemarinade” for at narre vores to kræsne kongekobraer til at spise dem.
Dét der dog for alvor gør kongekobraen unik er, at den som én af de eneste slanger i verden, bygger en decideret rede. Reden består af visne blade og grene, som hunnen vha. kroppen skraber sammen til en bunke. Heri lægger hun op til 50 æg, hvorefter hun lægger sig ovenpå æggene. Kongekobraen udruger ikke æggene ved at lave muskelsammentrækninger ligesom visse pythonslanger. Til gengæld skabes der varme, når de visne blade nedbrydes, og denne varme er med til at udruge æggene. Hunnen ligger udelukkende ovenpå æggene for at beskytte dem, og her bliver hun liggende, indtil de klækker efter 60-80 dage.
Hun er dog ikke helt alene om at passe æggene. Hannen, der er større og tykkere end hunnen, bliver ofte i nærheden af reden og hjælper altså hunnen med at passe på æggene, indtil de klækker. I denne perioden er både han og hun en smule mere aggressive end ellers. Hvis en fjende nærmer sig, vil de typisk rejse den forreste tredjedel af kroppen og sprede den karakteristiske hætte (nakkehud), mens de udsender en høj hvæselyd for at skræmme fjenden væk. En fuldvoksen kongekobra i forsvarsposition er i øjenhøjde med et voksent menneske.