Kongekobra

Ophiophagus hannah

Kongekobraen er verdens største giftslange og har fået sit majestætiske navn, fordi den næsten udelukkende spiser andre slanger. Trods det fodres kongekobraen i Randers Regnskov med aflivede rotter. Men det er ikke noget, man bare lige gør. Kongekobraen er nemlige ikke interesseret i at spise rotter, så dyrepasserne er derfor nødt til at sy et lille stykke slangeskind på rotten eller simpelthen dyppe den i en "slangemarinade" for at narre kongekobraen til at spise den.

Biologi

Kongekobraen kan blive op til 6 m lang og er dermed verdens største giftslange. Den lever udelukkende i Asien, men er berygtet verden over for dens til tider iltre temperament. Der fortælles mangt og meget om denne smukke slanges ”frygtindgydende” væsen, men om der rent faktisk er hold i disse historier, er tvivlsomt.

Kongekobraen har nogle meget specielle spisevaner, idet den næsten udelukkende lever af at spise andre slanger. Det drejer sig især om mellemstore pythonslanger og rottesnoge, men den kan også finde på at spise andre giftslanger, såsom den indiske kobra, eller mindre eksemplarer af samme art som den selv. I mangel på bedre kan kongekobraen også spise firben og andre øgler, men den foretrækker klart at spise andre slanger, hvilket, sammen med dens størrelse, har givet anledning til dens majestætiske navn.

Her i Randers Regnskov fodrer vi som regel vores to kongekobraer med unger fra tigerpython eller klippepython. Har vi ikke disse på lager, fodres de i stedet med aflivede rotter. Det er dog ikke noget, man bare lige gør. Kongekobraerne er nemlig ikke interesserede i at spise rotter. Dyrepasserne er derfor nødt til at sy et lille stykke slangeskind på rotterne eller dyppe dem i en slags ”slangemarinade” for at narre vores to kræsne kongekobraer til at spise dem.  

Dét der dog for alvor gør kongekobraen unik er, at den som én af de eneste slanger i verden, bygger en decideret rede. Reden består af visne blade og grene, som hunnen vha. kroppen skraber sammen til en bunke. Heri lægger hun op til 50 æg, hvorefter hun lægger sig ovenpå æggene. Kongekobraen udruger ikke æggene ved at lave muskelsammentrækninger ligesom visse pythonslanger. Til gengæld skabes der varme, når de visne blade nedbrydes, og denne varme er med til at udruge æggene. Hunnen ligger udelukkende ovenpå æggene for at beskytte dem, og her bliver hun liggende, indtil de klækker efter 60-80 dage.

Hun er dog ikke helt alene om at passe æggene. Hannen, der er større og tykkere end hunnen, bliver ofte i nærheden af reden og hjælper altså hunnen med at passe på æggene, indtil de klækker. I denne perioden er både han og hun en smule mere aggressive end ellers. Hvis en fjende nærmer sig, vil de typisk rejse den forreste tredjedel af kroppen og sprede den karakteristiske hætte (nakkehud), mens de udsender en høj hvæselyd for at skræmme fjenden væk. En fuldvoksen kongekobra i forsvarsposition er i øjenhøjde med et voksent menneske.

Relation til mennesker

Kongekobraen er, ligesom de fleste andre slanger, meget sky og flygter så snart, at der er fare på færde. Den er altså ikke specielt aggressiv og angriber kun, hvis den føler sig trængt op i en krog. I så fald er det med at komme væk i en fart, for bliver man bidt af en kongekobra, kan det gå grueligt galt.

Kongekobraen er som tidligere nævnt en giftslange, og den producerer nervegift i modificerede spytkirtler, der sidder lige bag dens øjne. Giften angriber det centrale nervesystem og kan således lamme vejrtrækningen og medføre hjertestop. Sammenlignet med andre giftslanger er kongekobraens gift dog ikke specielt kraftig. Til gengæld producerer den enorme mængder i forhold til andre. I et enkelt bid kan kongekobraen vha. sine 1.25 cm lange gifttænder injicere så meget som 6-7 ml gift, hvilket er nok til at dræbe et menneske i løbet af få minutter, og en elefant indenfor tre timer, hvis den rammer et sårbart sted. 

Sker dette, er det vigtigt at komme på hospitalet omgående. Her får man en modgift, der stopper giftens virkning. I kongekobraens udbredelsesområde kan der ofte være langt til det nærmeste hospital, og derfor bruger lokalbefolkningen ofte en alternativ behandling. De drikker the lavet af urter og tygger nogle specielle blade i håb om at overleve længe nok til at modtage en egentlig modgift.

I bl.a. Burma anvendes kongekobraen ofte i shows af kvindelige slangetæmmer på trods af, at den er giftig. Disse slangetæmmere får ofte tatoveret tre små symbolske piktogrammer eller tegninger på kroppen med blæk blandet med kobragift. Disse skulle eftersigende beskytte slangetæmmerne mod slangen.

Kongekobra

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)