Biologi
Klippepythonen lever i udkanten af regnskovene i Afrika gerne tæt på vand. Klippepythonen kan blive op til 6 meter lang og er dermed en af verdens længste slanger. De største er netpythonen på op til 10 meter fra Asien og den grønne anakonda på op til 8-9 meter fra Sydamerika. Det er den eneste store slangeart i Afrika.
Ligesom andre arter af pythonslanger er klippepythonen en kvælerslange. Den fanger sit bytte ved at hugge ud og bide sig fast i det. Den har mellem 150 og 300 tænder, der er bagudrettede og hjælper med at fastholde byttet. Slangen snor sin krop omkring byttet og kvæler det. Når byttet ligger helt stille, slipper slangen grebet og sluger byttet fra hovedet. Det er nemmere at sluge hovedet først, da hårene lægger sig ned langs kroppen og det samme gør benene.
Klippepythonen er ligesom alle slanger kødædende. Den lever af krokodiller, vilde grise, antiloper, geder, fugle og katte. Når byttet kommer ned i maven opløses det af den meget stærke mavesyre. En voksen python kan leve meget lang tid på et stort måltid. Der kan gå halve år mellem de spiser.
En klippepython hun kan lægge op til 100 æg ad gangen. Ligesom tigerpythonen beskytter hunnen æggene ved at ligge omkring dem. Desuden holder hun dem varme ved at lave muskelsammentrækninger. Når ungerne klækker må de klare sig selv.
