Kalkungrib

Cathartes aura ruficollis

I Sydamerikakuplen i Randers Regnskov finder man kalkungribben. Her lever den frit, og man kan opleve denne store fugl flyve rundt under kuppeltaget. Gribben fodres med døde rotter, mus eller kyllinger, som hver dag lægges ud til den på Mayatemplet. Når der er fri bane, kommer den ned og spiser byttet. Man kan ofte se de efterladte rester af byttedyrene ligge på templet.

Biologi

De fleste fugle har ikke en særlig god lugtesans, men kalkungribben er en undtagelse. Den lever nemlig af døde dyr og ådsler, og med sådan en kost er en god lugtesans afgørende. Når kalkungribben svæver højt over regnskovens trætoppe, kan den have svært ved at se, om der ligger døde dyr på skovbunden skjult under det tætte kronlag. Til gengæld kommer et dødt dyr hurtigt til at lugte fælt i den tropiske varme, og det er her, at gribbens gode lugtesans kommer til sin ret. Ved hjælp af denne kan den lugte sig frem til et ådsel på op til 3 km afstand.

Kalkungribben er en mellemstor grib med et vingefang op til 2 meter. Ligesom de fleste andre arter af gribbe, har kalkungribben ikke fjer på hovedet. Den er med andre ord helt skaldet, og det er der en god grund til.

Kalkungribbens næb er ikke ret stærkt, så den har en smule svært ved at trænge igennem huden på de ådsler, den lever af. For at komme ind til alle de lækre indvolde, må den derfor stikke sit hoved ind i de åbninger, der allerede er på ådslet, nemlig øjne, ører, mund og anus! Med sådanne spisevaner kan gribbens hoved blive temmelig snasket til af blod og rådne indvolde, og netop derfor har kalkungribben ingen fjer på hovedet. Det er ganske enkelt mere hygiejnisk! Et hoved fyldt med fjer ville desuden betyde, at gribben skulle bruge en masse energi på at rengøre fjerene efter hvert eneste måltid. 

Det er ikke kun kalkungribbens spisevaner, der kan få de fleste mennesker til at mistet appetitten. Kalkungribben har også en meget speciel måde at regulere sin kropstemperatur på. Hvis den har det for koldt, spreder den sine store vinger og sætter sig i solen. De mørke fjer bliver hurtigt opvarmet af solens varme stråler. Der er dog sjældent koldt i regnskoven – tværtimod. Hvis man som kalkungribben svæver rundt i den bagende sol, mens man venter på, at den liflige duft af dødt dyr skal ramme ens næsebor, kan man nemt få det for varmt. Sker det, tyer kalkungribben til helt andre midler!

Når du har det for varmt, sveder du, og når sveden så fordamper fra din hud, fjerner dette noget varme, hvorved din krop køles ned. I modsætning til dig kan kalkungribben bare ikke svede. Den har dog fundet en anden måde at køle sig ned på, når den kraftige tropesol gør livet hedt: Den smører simpelthen sin meget flydende afføring ud på benene, og når den så fordamper, bliver benene kølet af. Det lyder ulækkert, men det virker! Aaaah!

Relation til mennesker

Det er ikke kun gribben, der drager nytte af sin gode lugtesans. Det er der også mennesker, der gør – i særdeleshed gasselskaberne i kalkungribbens udbredelsesområde. Hvis der er et hul i en methangasledning, vil gribbene ofte blive tiltrukket, da methangas minder meget om lugten af døde dyr. Det kan derfor godt betale sig at undersøge, om der er en lækage på gasledningerne, hvis der kredser store flokke af gribbe rundt over en gasledning.

Kalkungrib

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)