Inkaterne

Larosterna inca

Inkaterner har en fantastisk evne til manøvrere rundt i luften og fange selv helt små byttedyr i bevægelse – en evne som I har muligheden for at opleve helt tæt på her i Randers Regnskov. Vi fodrer dagligt vores inkaterner med bl.a. sprællevende melorme, som vi sammen med vores gæster kaster op i luften over det store søkobassin, mens vi fløjter i kor.

Biologi

Inkaterner er i mange henseender nogle unikke fugle. De er monogame, hvilket vil sige, at de lever med den samme partner hele livet. I modsætning til andre ternearter, der lægger æg på klippefremspring, yngler inkaternen i klippehuler og i efterladte reder fra andre fugle, heriblandt Humboldt pingvinen (Spheniscus humboldti).

Han og hun ligner hinanden til forveksling og besidder således begge den mørke fjerdragt samt de meget iøjefaldende hvide fjertotter på siden af hovedet. Hunnen lægger normalt 1-2 æg, der på skift udruges af begge forældre. Når æggene klækkes efter ca. 4 uger, deler forældrene ligeledes ansvaret for at skaffe og bringe føde til de nyudklækkede unger. Ungernes fjerdragt afviger meget fra fjerdragten hos de voksne fugle, idet de klækkes med lysebrune fjer og først udvikler de hvide fjertotter på hovedet, når de bliver kønsmodne.

Inkaterner lever primært af ansjoser (Engraulis ringens) men spiser også gerne andre småfisk og krebsdyr, som de fanger ved at styrtdykke ned i havet vha. deres slanke vinger og meget strømlinede krop. De har en fantastisk evne til manøvrere rundt i luften og fange selv helt små byttedyr i bevægelse – en evne som I har muligheden for at opleve helt tæt på her i Randers Regnskov.

Vi fodrer dagligt vores inkaterner med bl.a. sprællevende melorme, som vi sammen med vores gæster kaster op i luften over det store søkobassin, mens vi fløjter i kor. Det er et imponerende syn at se vores inkaterner flyve rundt, lokalisere byttet og ikke mindst fange det med stor elegance. I naturen optræder inkaterner også hyppigt som ådselædere og følger efter fiskerbåde for at skaffe sig fiskerester. Man ser dem desuden ofte i selskab med jagende søløver i håb om, at der falder en lille bid mad af til dem.

De specielle hvide fjertotter på siden af inkaternernes hoved har været genstand for mange videnskabelige undersøgelser. Hos begge køn er der fundet en positiv sammenhæng mellem længden af disse fjertotter, immunsystemets effektivitet og reproduktiv succes, altså evnen til at yngle, antal afkom og afkommets overlevelsesevne. Længden af de hvide fjertotter kan således fortælle meget om dyrets generelle sundhedstilstand og spiller derfor en afgørende rolle i partnervalg hos disse smukke fugle. 

Relation til mennesker

Bestanden af inkaterner er faldende, og de er derfor i risikozonen for at blive en truet dyreart. Der findes ca. 125.000 individer på verdensplan den dag i dag, hvor der i midten af 1800-tallet fandtes flere millioner af disse fugle. Årsagen til inkaternernes tilbagegang kan bl.a. findes i, at mængden af fødeemner daler som følge af et stigende kommercielt fiskeri af ansjoser.

Inkaterne

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)