Biologi

Den indiske kobra kaldes også for brilleslange, et navn, den har fået på grund af de brillelignende aftegninger på nakken. Disse aftegninger kan være et effektivt selvforsvar, fordi de kan få rovdyr til at tro at det er et par øjne, der tilhører et stort og måske farligt dyr. Desuden ser slangen større og mere faretruende ud, når den på sin karakteristiske måde rejser den forreste del af kroppen og spreder sin nakkehud.

En så karakteristisk og potentielt farlig slange er naturligvis omgæret af megen mystik. I et buddhistisk sagn fortælles det, at kobraslangen engang skærmede Buddha mod den brændende sol i ørkenen, da den bredte sin hætte ud og skabte skygge over ham, mens han lå og sov. Som tak velsignede Buddha slangen ved at sætte to fingre på dens nakke, og de to mærker er således tegn på guddommelig taknemmelighed.

Hos de fleste krybdyr forlader hunnen reden efter at have lagt æg. Æggene og ungerne er overladt til sig selv, men hos den indiske kobra vogter hunnen over æggene og forlader kun stedet for at finde mad til sig selv. Kort efter ungerne er klækket, forlader hunnen dem dog, og de må klare sig selv. Den indiske kobra kan lægge over 50 æg ad gangen.

I Randers Regnskov har de Indiske kobraer fået unger adskillige gange.

Relation til mennesker

Den indiske kobra er udryddelsestruet. Det skyldes, at man jager dem for at bruge deres skind til tasker og lignende. Desuden indfanges de af slangetæmmere, som optræder på gaden med dem. Slangetæmmeren bruger en fløjte og får kobraslangen til at sprede hætten ud og nærmest danse til musikken. Faktisk kan slanger ikke høre, så dansen skyldes, at slangetæmmeren bevæger hænder og fløjte og kobraen fastholdes i forsvarsposition og følger bevægelserne.