Biologi
Glasmallens organer er ikke gennemsigtige og ligger derfor sammepresset oppe ved hovedet. På den måde kan fisken have et større område, der kan være gennemsigtigt og kan derved udnytte denne egenskab bedre. Det er nemlig meget svært for rovfisk at få øje på glasmallen i det mudrede vand, hvor den lever.
Udover at være gennemsigtig har glasmallen også nogle specielle skæl på kroppen. Disse skæl består af guanin og har en sølvfarvet overflade. Disse skæl reflekterer lys og farve af omgivelserne som små spejle, så fisken får samme farve som omgivelserne. En meget effektiv måde at kamouflere sig på.
Glasmallen har et dårligt syn. Den har i stedet nogle lange føletråde omkring munden, som den bruger til at orientere sig med. Disse føletråde bruges også til at finde føde med. Faktisk kan mallerne både føle og smage med disse tråde. Når en føletråd rører ved noget kan mallen hurtigt smage om den skal spise det eller lade være.