Biologi
Den hvidørede silkeabe er en lille abe på 350-450g, der lever oppe i trækronerne langs Brasiliens østkyst. Omkring ørerne har den en hvid hårdusk, hvilken har givet den sit navn. Dog fødes aberne uden disse hvide totter. Den hvidørede silkeabe bliver også kaldt den hvidørede marmoset. Dette stammer fra det franske ord ”marmouset”, der kan oversættes til ”dværg” eller ”grotesk figur” og hentyder til størrelsen på denne lille abe.
Som det gamle ordsprog siger, har kært barn mange navne, og den hvidørede silkeabe er bestemt ingen undtagelse. Den har bl.a. fået ”kælenavnet” trævampyr som følge af, at den med sine specielle hjørnetænder gnaver hul i træer for at suge saft ud af disse. Denne saft er meget næringsrig og udgør ca. 15 % af abernes føde. Hvidørede silkeaber lever dog af en meget varieret diæt, som foruden træsaft består af frugt, insekter, firben, æg, små fugle og små pattedyr. Her i Randers Regnskov har vi tre hvidørede silkeaber, som vi dagligt fodrer med bl.a. lækre melorme og fårekyllinger, hvorved gæsterne har mulighed for at se dem helt tæt på.
Hvidørede silkeaber er territorielle og afmærker deres op til 300.000 m2 store territorium vha. duftmærker. De gnaver bl.a. små huller i grene, som afmærkes med urin, så ingen er i tvivl om deres tilstedeværelse. De lever i stabile familiegrupper på 4-15 individer bestående af et par og flere generationer af deres unger, hvori der hersker et strengt hierarki opretholdt af en dominerende gruppeleder. Der er således kun ét par, førerparret, der typisk får lov til at yngle, mens de øvrige medlemmer af flokken tager sig af ungerne mellem amningerne.
Skulle det ske, at én de lavere rangerende hunner får en unge med en fremmed han fra en anden flok, vil denne unge med stor sandsynlighed blive dræbt af førerhunnen. Vælger denne til gengæld at lade ungen leve, er moderen til ungen efterladt med hele ansvaret for den. De andre flokmedlemmer vil med andre ord ikke hjælpe til, som de normalt ellers ville gøre.