Biologi
Den hvidlæbede frø er én af de største løvfrøer i verden. Den kan blive op til 11 cm lang. Den hvidlæbede frø har hæfteskiver på både fingre og tæer. Disse hæfteskiver fungerer som sugekopper og gør den i stand til at holde sig fast på selv lodrette flader. Den er dermed i stand til at klatre højt op i træerne, hvor den kan søge føde og gemme sig imellem bladene.
Den hvidlæbede frø er svær at få øje på i træerne, da den friskgrønne farve er en effektiv kamouflagefarve. De hvide striber omkring munden er desuden med til at sløre den. Frøers hud er meget sart. Hvis vi mennesker samler en frø op i hænderne, kan de salte vi har på fingerene ødelægge frøens hud. Derfor er det en god ide at skylle hænderne i ferskvand, inden man håndterer en frø.
Når det er parringssæson samles hannerne om et vandhul. Her begynder de at kalde på hunner. Deres kvækkelyde lyder som en hund, der gør. Når en hun har valgt en han, sætter han sig op på ryggen af hende og holder fast med forbenene i hendes armhuler. Her sidder han og venter på, at hun begynder at lægge æg. Frøer parrer sig ikke, men hannen befrugter æggene, når hunnen lægger dem. En hun kan lægge 2-300 æg ad gangen og de udvikles til haletudser i løbet af 1-2 døgn.