Biologi
På Madagaskar, der ligger 400 km ud for Afrikas østkyst, lever en gruppe af dyr, der ikke findes andre steder i verden, nemlig lemurerne. Lemurer er såkaldte halvaber og er således en form for primitive aber. Der findes omkring 100 nulevende arter, der varierer voldsomt i både udseende og levevis alt efter, om de lever på den tørre og golde vestlige del af øen eller på den frodige, tropiske østlige del.
Den hvidhovedede brune lemur hører hjemme i regnskoven på den nordøstlige del af Madagaskar, hvor den tilbringer størstedelen af sit liv oppe i trækronerne. Hos denne art er det let at kende forskel på han og hun. Hvor hunnen er ensfarvet brun, har hannen en markant hvid ansigtsmaske. Til gengæld ved man kun ganske lidt om dens adfærd i naturen. Den hvidhovedede brune lemur har et meget lille udbredelsesområde, hvilket har gjort det svært at studere den. Meget tyder dog på, at den afviger fra andre lemurer ved, at det hos denne er hannen, der bestemmer. Det vides dog fortsat ikke, om hannen danner et harem af hunner, eller om han vælger at danne par med en enkelt hun for livet, som det ses hos flere arter.
Uanset hvad er det hunnen, der har ansvaret for ungerne. Der fødes som regel kun én unge ad gangen, og denne bæres på hunnens mave i de første tre uger af dens levetid, hvorefter den kravler om på hendes ryg i takt med, at den tager på i vægt. Først efter 4-6 måneder er ungen fuldstændig fravænnet og klar til at udforske verden på egen hånd.
Den hvidhovedede brune lemur er hverken strengt dag- eller nataktiv. Den er aktiv, når der er mad i farvandet! Lemuren er utrolig madglad, og selvom den hovedsageligt lever af frugt, kan den finde på at spise nærmest hvad som helst inklusiv bark, æg, harpiks, insekter og andre smådyr – og smådyr findes der masser af i Madagaskars regnskove. Den hvidhovedede brune lemur ser kæmpetusindbenet som en sand lækkerbisken på trods af, at det er giftigt. Udover at lugte ganske fælt virker tusindbenets gift stærkt irriterende og ætsende. Ligesom andre lemurer takler den dette problem ved at smøre tusindbenet ind i spyt. Enzymer i spyttet neutraliserer tusindbenets gift, så ved at ”marinere” det i spyt kan lemuren spise det store, knasende tusindben uden problemer.
Giften kan dog være yderst nyttig for lemuren. Den har med tiden opdaget, at tusindbenets gift er et særdeles effektivt middel mod de stikkende myg, flåter og andre blodsugende kræ, der findes i den tropiske regnskov. Lemuren ruller tusindbenet i hænderne eller bider let i det for at skræmme det til at frigive sin gift. Og så er det bare at smøre denne gift ud på pelsen. Naturens svar på myggespray!
Lemuren har også et andet trick i ærmet for at omgås den insektplage, der især indtræder under og efter regntiden: Dens tænder i over- og undermunden sidder på en sådan måde, at de danner en kam, når de mødes. Denne såkaldte ”tandkam” er et effektivt redskab til at fjerne insekter, snavs og andet skidt fra den tykke pels. Efter brug gøres tandkammen ren ved hjælp af en slags ekstra tunge, der sidder under lemurens egentlige tunge.
Det er ikke kun lemurens tænder, der er specialiserede til at fjerne utøj fra pelsen. Det er dens fingre også. Lemurer har, ligesom mennesker, negle på fingrene – lige med undtagelse af den anden finger på hver hånd, der i stedet bærer en lang, krum klo, der betegnes ”toiletkloen”. Ligesom tandkammen bruger lemuren disse kløer til at nette sig med.
Ligeså renlig, lemuren er, lige så ildelugtende kan den være. Duft er nemlig en af lemurens vigtigste måder at kommunikere på – både overfor andre flokmedlemmer såvel som overfor fjender. På hvert håndled har den duftkirtler, som den bruger flittigt. Duften kan fortælle andre lemurer om køn, alder og humør, men den kan også bruges til at jage ubudne gæster væk. Lemurer er ikke meget for at slås, så bliver de uenige, indgår de i stedet i en slags ”dunst duel”, hvor de først smører halen ind i det ildelugtende sekret fra duftkirtlerne. Herefter vifter de to duellerende parter halen mod hinanden gentagne gange, indtil én af dem giver op og stikker halen mellem benene.
