Biologi
I modsætning til andre myrer, skal den hvidfodede myre ikke vente på, at der klækkes nye dronninger til at videreføre slægten. En stor procentdel af myrerne i denne art, er i stand til at udvikle sig til dronninger. Hvis blot 25 myrer forvilder sig væk fra familien, er de således i stand til at grundlægge en ny koloni omgående. De kan således sprede sig meget hurtigt, og de er meget svære at bekæmpe. Det positive er, at de ikke bider.
Der findes over 15.000 arter af myrer i verden. Det lyder måske ikke af så meget, men der er mange af hver art - rigtig mange. Hvis man vejede alle verdens myrer, ville de veje mere end alle andre dyr tilsammen!
Myrer er vigtige bestøvere af mange planter. I Randers Regnskov mangler mange af planterne deres rigtige bestøvere, men de hvidfodede myrer kan bestøve nogle af dem. Det betyder at mange af planterne hvert forår og sommer danner frugter.
- Læs mere om hvidfodede myrer i nyhedsbrevet - marts 2006