Hvid dansk landkanin

Oryctolagus cuniculus

Den hvide danske landkanin var længe blandt de mest udbredte racer, da den som sagt blev anvendt som slagtekanin hos især fattige landarbejdere. Skindet blev derudover også brugt i skindproduktion, da landkaninen har en meget fin pels. Dog er den hvide danske landkanin på retur, og i dag er den forholdsvis sjælden blandt avlerne. Som kæledyr er den dog stadig én af favoritterne pga. dens rolige og meget venlige temperament.

Biologi

De fleste kender den hvide danske landkanin. Den er blevet brugt i trylleshows i årtier, og mange børn har haft disse smukke dyr som kæledyr. Men hvornår de opstod, og hvor de egentlig kommer fra, er for flertallet uvist. Det hele startede tilbage i 1902, hvor direktøren for København Zoologiske have, Julius Schiøtz, krydsede en dansk vildkanin med en stor tamkanin fra Belgien (hvid belgisk kanin), hvorved den hvide danske landkanin opstod som en race. Den hvide danske landkanin er altså ikke en art, der findes i naturen.

I sin oprindelig form er den hvide danske landkanin en albino med røde øjne. Den vejer mellem 3.8-4.6 kg og blev i starten primært holdt for kødets skyld, der eftersigende skulle være utroligt velsmagende. Kaniner, generelt, er kendt for deres nærmest fascinerende evne til at reproducere sig, hvilket naturligvis også gjorde dem til et vellidt husdyr. En hun kan få op til 4 kuld om året, og da et kuld normalt er på 5-8 unger, kan hver hun altså få 30-40 unger om året.

Et imponerende eksempel på kaniners frugtbarhed findes i Australien tilbage i 1859, hvor man introducerede 24 kaniner. 10 år efter var disse 24 kaniner blevet til over 600 millioner individer. Af netop denne grund var landkaninen i starten især udbredt blandt fattige landarbejdere og husmænd som tilskud til husholdningen og blev derfor også kaldt fattigmandsgrisen.

I naturen graver kaniner gange i jorden og lever her i flokke, der danner store kolonier. I disse flokke er der en skarp adskilt rangorden. Øverst står en førerhan og en førerhun, og det er kun førerhunnen, der får unger inde i selve ”hovedhulen”, hvor hun og resten af flokken lever. De andre hunner må grave huler et andet sted, når de skal føde.

Hos landkaniner bliver ungerne født ind i rangordenen, idet ungerne fra den dominerende hun også bliver dominerende. Kaniner generelt har et meget komplekst parringssystem. Dominerende hanner og hunner udviser polygami, hvilket vil sige, at de parrer sig med flere forskellige individer, mens individer længere nede på rangstigen ofte danner faste, monogame ynglepar.

Vilde kaniner i naturen kan være ekstremt aggressive og ses ofte kæmpe til døden om territorium og ynglepartner. De hvide landkaniner har heldigvis et noget mere fredeligt gemyt, hvorfor de holdes som kæledyr af mange børn og tilmed voksne. Her i Randers Regnskov har børn og barnlige sjæle mulighed for at komme i nærkontakt med disse fredelige dyr i vores børnezoo, hvor der også findes Vestafrikanske dværggeder. Her kan der klappes kaniner og geder for den helt store guldmedalje, og skulle dyrene blive trætte og lidt overvældede af det hele, har vi indrettet små helleområder, hvor de kan tage sig en lur i fred og ro. 

Relation til mennesker

Den hvide danske landkanin var længe blandt de mest udbredte racer, da den som sagt blev anvendt som slagtekanin hos især fattige landarbejdere. Skindet blev derudover også brugt i skindproduktion, da landkaninen har en meget fin pels. Dog er den hvide danske landkanin på retur, og i dag er den forholdsvis sjælden blandt avlerne. Som kæledyr er den dog stadig én af favoritterne pga. dens rolige og meget venlige temperament.

Hvid dansk landkanin

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)