Biologi

Den hellige ibis lever i vådområder i Afrika og er beslægtet med fiskehejren og storken. Den har et langt næb, som den kan fange fisk eller bløddyr med. Hvis der er mangel på mad spiser de alt, hvad de kan finde så som andre fugles æg, små pattedyr og kadavere.

Ibisfugle er udbredte over en stor del af verden. I Australien ser man dem ofte langs kysterne, hvor de holder til i store flokke. Det er faktisk også sket, at den hellige ibis har været i Danmark, men det hører til sjældenhederne.

Ibisen er en meget stille fugle. Det eneste tidspunkt på året, hvor de laver lyde, er i parringstiden. De laver gryntelyde og skræppelyde.  

Relation til mennesker

Den hellige ibis har fået sit navn, fordi den var hellig i det forhistoriske Egypten. For datidens mennesker symboliserede ibisen guden Toth, der var den skrivende og vise gud. Ibisfugle blev holdt i templerne og de blev mumificerede, når de døde. Den hellige ibis findes dog ikke længere i Egypten, men findes stadigvæk i mange andre afrikanske lande.