Biologi
Der findes over 70 arter af Heliconius sommerfugle i Syd- og Mellemamerika. De flyver meget dovent og langsomt, som om de er klar over, at de er uspiselige på grund af de giftstoffer, de ophober i kroppen. De signalerer, at de er giftige ved at have advarselsfarver som rød og gul kombineret med sort.
Larverne lever af passionsblomster som er giftige. Der er en konstant kamp mellem heliconius sommerfuglene og passionsblomsterne. Passionsblomsten forsøger at undgå, at sommerfuglene lægger æg på planterne, da de vil undgå, at larverne skal spise dens blade og blomster. Det gør planten på flere måder: Dens blade indeholder gift, den har pletter på bladene, der ligner sommerfugleæg for at snyde sommerfuglene til at tro, at det pågældende blad er optaget og de forsøger at lokke myrer op på planten med nektar, så myrerne kan holde sommerfuglene væk. Sommerfuglene svarer igen ved at blive immun overfor giften og i stedet ophobe giften i kroppen så de er uspiselige. Desuden lever disse sommerfugle meget længere end andre sommerfugle og har derfor mulighed for at lære plantens tricks og ignorere dem.
Hos de fleste sommerfuglearter lever selve sommerfuglen ikke meget mere end 3 uger. Heliconius sommerfuglene kan leve flere måneder. Det skyldes at de lever både af nektar, som andre sommerfugle, men også af pollen. Pollen indeholder protein og det gør, at heliconius sommerfuglene kan vedligeholde cellerne i kroppen, hvilket andre sommerfugle ikke kan. Den forlængede levealder kan være en tilpasning til at skulle kunne konkurrere med passionsblomsten.