Biologi
Gibbonaben bevæger sig på en helt speciel måde, som ikke er kendt andre steder i dyreverdenen. Med de lange arme kan den på imponerende vis svinge sig af sted i trækronerne. Gibbonen sætter den ene hånd foran den anden, mens kroppen svinger som et pendul. Det gør den i stand til at hænge kortvarigt i luften uden at berøre noget. Gibbonens unikke pendulfart er dog ikke altid en sikker måde at komme frem på. Op mod 30 % af gibbonerne i naturen har helede brud på kroppen, så nogle gibboner mister trods alt grebet.
Gibbonaber er monogame - det vil sige at de lever med den samme partner hele livet. De er meget kræsne, når de skal vælge deres partner, lige som vi mennesker er det. Det kan derfor være svært at få dem til at danne par i zoologiske haver. Det var derfor meget heldigt, at de to gibbonaber i Randers Regnskov dannede par. De havde aldrig mødt hinanden, før de blev sat fri i anlægget i Asienkuplen. Men kort efter de ankom viste de interesse for hinanden og allerede et år senere fik de deres første unge.
Hos hættet gibbon er hunnerne altid lyse og hannerne altid mørke i pelsen. De hedder hættet gibbon på grund af den sorte aftegning, hunnen har på hovedet. Uanset køn fødes unger af hættet gibbon altid lyse ligesom deres mor, så de er godt kamufleret i den periode af deres liv, hvor de sidder på moderens beskyttende mave. I takt med, at ungerne bliver kønsmodne i 4-5 års alderen, vil hannerne begynde at skifte farve til den voksne, mørke pelsdragt. Hunnerne forbliver dog lyse hele livet igennem.
