Gyldenhovedet løvetamarin

Leontopithecus rosalia chrysomelas

Løvetamarinen har en fordel i forhold til andre abearter, når det gælder fødesøgning – nemlig dens lange, tynde fingre! Disse tillader den at udnytte fødekilder som andre aber ikke har adgang til. Særligt ananaslignende planter er et yndet spisested, da løvetamarinerne kan få deres lange tynde fingre ned i planten og skrabe masser af lækre insekter og tykke larver ud.

Biologi

Løvetamariner har fået deres navn, fordi en opdagelsesrejsende i 1519 syntes, at de lignende små løver med deres farverige manke. Løvetamariner er en meget truet dyreart, da deres levesteder forsvinder mere og mere.

Løvetamarinen har tommelfingre, der altid peger i den samme retning som de andre fingre. Når løvetamarinen griber om en gren er alle fingre således på den samme side af grenen. Hos eksempelvis mennesket vil tommelfingeren pege i den modsatte retning. Når løvetamarinen alligevel kan klatre og springe rundt i træerne med stor sikkerhed skyldes det, at løvetamarinen i modsætning til de fleste aber har klør i stedet for negle på deres fingre. Desuden er løvetamarinens hænder og fingre så lange og smidige, at hele hånden kan bruges til at gribe rundt om grene.

Tamarinerne er meget alsidige når det gælder føde. De spiser både blade, frugter, insekter, snegle, fugleæg og små fugle eller små dyr som mus.

 

Relation til mennesker

Løvetamariner blev før i tiden fanget i naturen og solgt ulovligt som kæledyr. Der var stor efterspørgsel, da de allerede dengang var sjældne. I dag er løvetamariner meget truet på grund af denne ulovlige handel og fordi deres levesteder forsvinder. Man har estimeret, at der kun er omkring 200 løvetamariner tilbage i naturen. Derfor har man fredet store områder af regnskov i håb om at bevare dem i naturen.

Den gyldenhovede løvetamarin har en flot rød manke.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)