Biologi
Selvom gyldenagoutien og ara papegøjen ikke har meget med hinanden at gøre, har de alligevel én ting til fælles: De er de eneste dyr på denne jord, der kan få hul på de usædvanligt hårde paranødder uden brug af redskaber. Hvor papegøjerne bruger deres kraftige næb, bruger agoutien sine lange, skarpe fortænder.
Gyldenagoutien er en mellemstor gnaver fra det tropiske Sydamerika. Ligesom alle andre gnavere har den tænder, der vokser hele livet igennem og derfor må slides dagligt for ikke at blive for lange. Fortænderne har kun emalje på ydersiden, så når de køres mod hinanden, slides hovedsageligt den inderste, bløde del af tænderne. Dette giver de altid nyslebne tænder form som en mejsel, og de kan derfor skære igennem selv de hårdeste og mest seje fødeemner.
På trods af deres berygtede tænder er gnavere byttedyr, og når man står øverst på menukortet hos de fleste af regnskovens rovdyr, er der god grund til altid at være på vagt og have et godt overblik. Gyldenagoutien er ingen undtagelse. Den har derfor øjne, der sidder på siden af hovedet i stedet for foran som hos rovdyr eller os mennesker. Det kan være svært at forestille sig, hvordan det må være at se verden gennem en gnavers øjne. Hvert øje har sit eget synsfelt, men de to øjnes synsfelter overlapper ikke hinanden. Agoutien har derfor svært ved at fokusere begge øjne på én ting samtidigt. Til gengæld giver øjnenes placering den et meget bredt synsfelt, så den bedre kan holde øje med rovdyr – selv når de kommer bagfra.
Gyldenagoutien er desuden meget nervøst anlagt og søger dækning ved selv den mindste lyd eller bevægelse. Og den kan løbe stærkt takket være dens strømlinede krop og kraftfulde, lange bagben! Selvom agoutien ikke er meget større end en huskat, kan den løbe fra selv større rovdyr som fx ozelotten. Agoutien har også et andet trick i ærmet. Hvis den har et sultent rovdyr i hælene, løber den gerne ud i vand, da den, modsat de fleste rovdyr, er en glimrende svømmer.
At kunne løbe stærkt er ikke kun forbeholdt voksne agoutier. Selv nyfødte agoutiunger kan være en udfordring at fange, da de blot en time efter fødslen er i stand til at koordinere deres bevægelser så godt, at de kan løbe næsten lige så stærkt som de voksne. I modsætning til langt de fleste gnavere er agoutiens unger nemlig særdeles veludviklede ved fødslen. De fødes med pels og åbne øjne og kan endda spise fast føde med det samme. Alligevel bliver de som regel i flokken, indtil de er godt fem måneder gamle, hvorefter de drager af sted for at stifte deres egen familie.
Gyldenagoutien lever som oftest i små familiegrupper bestående af et forældrepar og deres unger. Agoutier yngler året rundt, og det er hovedsageligt hunnen, der tager sig af de unger, der måtte komme. Det er dog heller ikke ualmindeligt at se de ældre søskende hjælpe til, men det er jo heller ingen sag, når de små pelsklumper nærmest kan det hele selv fra fødslen.
