Biologi
Den grønne leguan er en stor, trælevende øgle fra Mellem- og Sydamerika, der kan måle op til 2 meter fra snude til halespids og veje godt 6 kg. På trods af dens størrelse, tilbringer denne øgle størstedelen af sit liv højt oppe i trækronerne, hvor den bruger flere timer om dagen på at slikke sol. Leguaner er nemlig, ligesom alle andre krybdyr, vekselvarme og er derfor ikke i stand til at producere varme selv.
De grønne leguaners placering i de træer, som de lever i, er ikke tilfældig men afhænger derimod af, hvilken plads det enkelte individ har i hierarkiet. Øverst findes fører- eller alfahannen. Han sidder næsten altid meget højt placeret – her har han et godt udsyn over sit territorium og harem af hunner. Unge dyr, der befinder sig nederst på rangstigen, etablerer sig derimod på laveresiddende grene. Man kan således få en idé om leguaners indbyrdes dominansforhold ved at kigge på deres fysiske placering i forhold til hinanden.
På trods af navnet er grønne leguaner ikke altid grønne! De kan ikke skifte farve som eksempelvis kamæleoner, der kan gå i ét med sine omgivelser på ganske få sekunder. Til gengæld er de grønne leguaner i stand til at ændre deres farvenuance en smule afhængig af humør, temperatur, helbred og social status.
Unge individer er som regel næsten neongrønne med sorte bånd på halen. Jo ældre de bliver, des mere ensfarvede bliver de. Den grønne farve kan dog variere meget fra individ til individ. Om morgenen, hvor kropstemperaturen er lav, kan de grønne leguaner gøre sig mørkere, hvilket gør, at de kan optage varmen fra solen hurtigere. Når den varme middagssol står højt på himlen, kan de til gengæld gøre sig lysere og på den måde mindske varmeoptaget og risikoen for overophedning.
En nuanceændring af leguanernes grønne farve kan også ske som følge af social status, som tidligere beskrevet. Voksne, dominerende individer er typisk mørkere end unge, og førerhannen kan endda tone over i en mørk orange farve som følge af de hormonelle ændringer der sker i forbindelse med parringen og territoriekampe. Man kan altså også lære en masse om dominansforholdene i en gruppe af grønne leguaner ved blot at kigge på deres farve.
Ligesom mange andre øgler har den grønne leguan et tredje ”øje”, der findes bag på hovedet. Det er dog ikke et rigtigt øje, idet det ikke kan danne billeder men kun sanse lys og silhuetter. ”Øjet” er dog stadig et vigtigt redskab i kampen for overlevelse. Hvis en fjende sniger sig ind på leguanen bagfra og skygger for solen, kan den ved hjælp af det ”tredje øje” sanse fjenden, selvom de to andre øjne er fikseret på noget helt andet foran den.
