Grøn basilisk

Basiliscus plumifrons

Grønne basilisker holder gerne til i nærheden af vand, og man kan ofte se dem ligge og solbade i buske ved søer og floder.

Biologi

Basilisken kendes også som Jesus firben, da de er kendt for at kunne løbe oven på vandet over korte afstande. De har specielle skæl på fødderne og hud mellem tæerne, der gør, at de kan holde sig oven vande. De kan opnå en hastighed på ca. 12 km/t og kan sagtens krydse et smalt, roligt vandløb på denne måde.

De lever gerne i nærheden af vand, ofte ved flodbreder. De er dygtige svømmere og kan holde sig under vand i mere end 30 minutter ad gangen. Menuen består af insekter, snegle, fisk, frøer og andre små firben. Hunnerne kan lægge æg flere gange om året. Hun graver en rede i jorden og lægger op til 20 æg. Reden dækkes til med både jord og blade.

Nogle basiliskarter menes at være parthenogenene, det vil sige, at de kan formerer sig ved kloning. Hunnerne lægger ubefrugtede æg som udvikles til små kloner af hende selv. Denne type formering ses også hos insekter og fisk.

Relation til mennesker

Den grønne basilisk er et populært "kæledyr". Den bliver ikke så stor som mange af de andre firben, så den er nemmere at huse. Dog er den ikke så nem at bespise som for eksempel den grønne leguan. Grønne leguaner spiser nemlig hovedsageligt grøntsager mens den grønne basilisk i stedet lever hovedsageligt af insekter.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)