Biologi
På Madagaskar lever en halvabe, hvis størrelse og udseende gør, at den til tider bliver forvekslet med en mus. Den grå muselemur måler 25-28 cm fra snude til halespids, hvor halen udgør lidt over halvdelen, og så vejer den kun omkring 60 gram. Dens tykke, gråbrune pels får den dog til at syne noget større, end den reelt er. Det kan være en udfordring at holde en så tyk pels fri for skidt og parasitter. Muselemuren har, ligesom andre lemurer, dog udviklet en smart anordning, der gør det let for den at holde pelsen ren og pæn. Tænderne i over- og undermunden sidder nemlig sådan, at de danner en kam, når de mødes.
Den grå muselemur lever i de tætte lavlands skovområder langs Madagaskars vest- og sydkyst, hvor den tilbringer størstedelen af sit liv oppe i træerne. Her er den godt skjult fra ugler og andre rovfugle, der er dens primære naturlige fjender. Muselemuren har ikke udviklet et egentlig forsvar, og det er derfor afgørende for den ikke at blive opdaget. Sker det alligevel, udsender den gerne et højlydt alarmkald for at advare andre muselemurer i området, alt imens den prøver at flygte i sikkerhed ved at springe fra gren til gren. Nok er muselemuren lille, men den kan springe meget langt og er tilmed rigtig god til at holde balancen takket være sin lange hale, der fungerer som en balancestang.
Muselemuren er strengt nataktiv og bruger således dagen på at sove. Selvom muselemuren stort set altid færdes på egen hånd, når den er vågen, samles den om dagen med op til 15 andre muselemurer, som den sover sammen med i en slags ”sovesal”, der som regel etableres i et hult træ foret med blade. Hanner og hunner sover adskilt i hver sin sovesal. Dog sover hannerne også indimellem alene. Når solen går ned, deler de sig atter op og går på jagt efter føde hver især. Muselemurens store ører og øjne, der har et særligt lysreflekterende lag (tapetum lucidum), gør den i stand til at finde rundt i mørket uden problemer. Dens foretrukne føde er insekter, men den spiser også gerne nektar, blomster og blade. Engang imellem supplerer den tilmed føden med små krybdyr som kamelæoner samt trælevende frøer. Den er en såkaldt opportunist – den spiser, hvad den kan få fat i.
Hvis muselemuren har svært ved at finde føde, har den dén særlige egenskab, at den kan gå i en form for dvale for at spare på energien. Den er desuden i stand til at oplagre energi i særlige fedtdepoter i både halen og bagbenene. Disse kan blive så store, at de udgør op til 35 % af den samlede kropsvægt og bruges i tider, hvor føden er sparsom som i de kølige vintermåneder. Selvom muselemuren har en tyk pels, kan den ikke regulere kropstemperaturen nær så effektivt som de fleste andre pattedyr - den svinger typisk mellem 25-32 grader. Når det bliver koldt, går muselemuren derfor i dvale eller vinterhi og tærer så på fedtdepoterne imens. Hvor længe vinterhiet varer, kan variere fra ganske få dage til måneder.
I takt med at sommerhalvåret, der på Madagaskar ligger fra september til marts, starter, indtræder muselemurens ynglesæson. Den grå muselemur er polygam, hvilket betyder, at både hanner og hunner parrer sig med flere forskellige partnere frem for at danne livslange par som mange andre lemurer. Hunnen er dominerende over hannen, og det er derfor som regel hunnen, der tager initiativet, når to skal blive til flere. Da udsender hun et højlydt og skingert kald, der lokker hannerne til og fortæller dem, at hun er klar til at blive parret.
Noget, der gør muselemuren unik fra andre lemurer, er, at den som regel yngler to gange om året og stort set altid føder tvillinger. En enkelt hun får altså typisk fire unger om året, hvilket er en medvirkende faktor til, at muselemuren fortsat findes i et relativt stort antal på Madagaskar. Hunnen er drægtig i 54-69 dage, og ved fødslen vejer hver unge kun 5-7 gram. De vokser sig dog hurtigt store, og allerede i 3½ uges alderen begynder de at spise fast føde, selvom de fortsætter med at drikke mælk, indtil de er 7 uger gamle. Efter 2 måneder er ungerne helt selvstændige, men de bliver dog tidligst kønsmodne, når de 7 og 10 måneder gamle for henholdsvis hannernes og hunnernes vedkommende. Det er uvist, hvor gammel muselemuren bliver i naturen, men i fangenskab har den en gennemsnitlig levealder på 14-15 år.