Gløddanio

Danio choprae

Gløddanioen har fået sit navn, da hannernes røde farve nærmest gløder. Disse flotte farvetegninger bruges til at tiltrække hunnernes opmærksomhed. Jo flottere en han er, des større succes har han blandt hunnerne. De er altædende, hvilket vil sige, at de både lever af planter og af dyr.

Biologi

Gløddanioen er en karpefisk, der er beslægtet med kendte ferskvands akvariefisk som barben og zebrafisken. Det er en meget sjælden fisk med et meget lille udbredelsesområde. Den lever kun i små vandløb og kilder i Burma og blev ikke opdaget før i 1928.

Relation til mennesker

Indtil fornylig var gløddanioen blevet forvekslet med en anden fisk. Genopdagelsen har givet forventning om, at gløddanioen også vil blive en populær akvariefisk, da hannerne er kraftigt røde. Hunnerne er ikke så farverige men er noget større end hannerne.

Gløddanio

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)